Lokalpolitik i Maribo – Sådan styres din by

Lolland Kommune byråd er det øverste politiske organ for kommunens 38.533 indbyggere (Wikipedia, 2026), med rådhus og byrådssal placeret i Maribo. Byrådet — også kaldet kommunalbestyrelsen — bestemmer alt fra lokalplaner og skolestruktur til vejprojekter og erhvervspolitik. Det er her, de beslutninger træffes, der former hverdagen i Maribo.

Hvilken kommune hører Maribo under?

Maribo hører under Lolland Kommune, og det betyder, at kommunalbestyrelsen på Torvet 3 i Maribo beslutter, hvad der sker med byens veje, skoler, ældrepleje og byudvikling. Kommunen dækker et stort geografisk område på Lolland, men Maribo er kommunesædet — den by, hvor rådhuset ligger, og hvor byrådet mødes. Du kan læse om de praktiske kommunale services i Lolland Kommunes borgerservice.

Lolland Kommune er den administrative enhed; Maribo er dens rådhussby. Nakskov er kommunens største by, men det er altså i Maribo, at de folkevalgte sidder og beslutter. Det har stor praktisk betydning: borgere i hele kommunen kan henvende sig på rådhuset i Maribo, hverdage kl. 09–14 (torsdag til 16, onsdag fra 10), eller skrive til lolland@lolland.dk. Postnummeret for rådhuset og byens centrum er 4930 Maribo.

Hvem er borgmester i Lolland Kommune?

Marie-Louise Brehm Nielsen fungerer som borgmester i Lolland Kommune fra 2026, efter konstitueringsvalget i november 2025. Borgmesteren er byrådets formand, leder de løbende forhandlinger og repræsenterer kommunen udadtil — herunder i samarbejder med region, stat og nabokommuner.

Inden Marie-Louise Brehm Nielsen var Holger Schou Rasmussen (S) borgmester. Han var bl.a. borgmester, da byrådet i 2019 vedtog renoveringen af rådhuskomplekset i Maribo for 33,4 mio. kr. Borgmesteren har særlig indflydelse via formandskabet i økonomiudvalget, hvor de centrale budgetbeslutninger forberedes. Konstitueringsforhandlingerne efter kommunalvalget 2025 foregik på rådhuset i Maribo og skulle lovmæssigt være på plads senest den 15. december.

Hvordan er mandaterne fordelt i byrådet?

Lolland Kommune byråd rummer 25 folkevalgte medlemmer, og konstitueringen efter kommunalvalget 2025 giver flertalsgruppen 15 mandater mod oppositionens 10. Økonomiudvalget — det centrale organ for alle budgetbeslutninger — har 11 pladser, hvoraf 7 tilhører konstitueringen og 4 oppositionen, fordelt via den D'hondtske metode (ifølge Folketidende, 2025).

Alle forslag der koster penge skal igennem økonomiudvalgets 11 pladser, inden de sendes til afstemning i det samlede byråd. Det giver konstitueringsflertallet en strukturel fordel på pengespørgsmål. Oppositionen med sine 10 mandater har reelt et mindretal i udvalget — 4 pladser mod 7 — hvilket begrænser mulighederne for at blokere budgetbeslutninger. Den fulde og opdaterede liste over byrådsmedlemmer og udvalg findes på lolland.dk.

Efter kommunalvalget 2025 valgte byrådet desuden at lægge to større fagudvalg sammen til ét, ledet af Martin Boesen (S). Samtidig oprettedes et nyt §17 stk.4-udvalg for borgerinddragelse med Cecilie Louise Stabell (SF) som formand — et konkret resultat af, at borgerinddragelse var en central mærkesag ved valget.

Hvad viste det seneste kommunalvalg i Maribo-området?

Det seneste kommunalvalg i Lolland Kommune går tilbage til november 2025, og ifølge Danmarks Statistik (VALGK3, 2025) fik Socialdemokratiet flest stemmer med 4.419 gyldige stemmer. Danmarksdemokraterne kom på andenpladsen med 3.415 stemmer — et markant resultat for et relativt nyt parti.

De øvrige partier fordelte sig sådan: Dansk Folkeparti 1.879 stemmer, Venstre 1.709, SF 1.636, Enhedslisten 1.482, Konservative 1.177, Liberal Alliance 493 og Radikale 78 — alt ifølge Danmarks Statistik (VALGK3, 2025). Danmarksdemokraternes stærke fremgang er det mest markante skift sammenlignet med tidligere valg, hvor DF traditionelt var det store protestparti på Lolland.

Hvad sker der ved kommunalvalget i 2029?

Næste kommunalvalg afholdes i november 2029. Konstitueringsaftalen og udvalgsfordelingen fra 2025 gælder frem til da — men den reelle indflydelse fra det nye borgerinddragelsesudvalg afhænger af, om flertallets byråd følger dets anbefalinger. Stemmeprocenten ved kommunalvalget 2021 var kun 63,1 %, hvilket Lolland Kommune selv betragtede som en demokratisk udfordring, og der blev iværksat særlige indsatser forud for KV2025 for at øge valgdeltagelsen.

Hvilke politiske mærkesager berører Maribo direkte?

Lokalpolitikken i Maribo tilbyder borgerne indflydelse på en bred vifte af konkrete mærkesager: bosætningspolitik, skolestruktur, infrastruktur og erhvervsudvikling er alle temaer, der jævnligt behandles i byrådet og berører Maribo by direkte. Der kan være forskellige holdninger til prioriteringerne — og det er netop det, lokalpolitik handler om.

Skolestrukturen er et vedvarende tema. Beslutninger om folkeskoler og uddannelsesinstitutioner i Maribo-området træffes i byrådet, og byens borgere kan følge sagerne via dagsordener og referater på kommunens hjemmeside. Vil du forstå de politiske beslutninger bag skoler og uddannelsesinstitutioner, giver uddannelse i Maribo et konkret overblik.

Infrastruktur og trafik er en anden gennemgående mærkesag — jernbaneforbindelser, vejvedligehold og den langsigtede tilgængelighed til og fra Lolland. Kommunens beslutninger på dette område har direkte effekt på, om Maribo kan tiltrække nye tilflyttere og erhverv. Se de konkrete resultater af kommunale infrastrukturinvesteringer under trafik, færdsel og transport i Maribo.

Borgerinddragelse stod centralt ved KV2025. Det nye §17 stk.4-udvalg med Cecilie Louise Stabell (SF) som formand skal sikre, at borgere høres, inden byrådet træffer store beslutninger. Politi, brandvæsen og det kommunale beredskab er ligeledes kommunalt forankret — læs mere om den del af den lokale styring under politi, brandvæsen og beredskab i Maribo.

Hvilke kommunale investeringer og anlægsprojekter rammer Maribo?

Det mest konkrete kommunale anlægsprojekt i Maribo koster 33,4 mio. kr.: renoveringen af rådhuskomplekset ved Qvades Gård på Torvet 3, som byrådet vedtog i 2019, ifølge Lolland Kommunes pressemeddelelse af 28. juni 2019. Projektet stod færdigt i 2020 og gav Maribo en ny byrådssal på 1. sal i Pakhuset — indrettet i den fredede historiske bygning med fri udsigt til de originale bjælker.

Renoveringen sikrede desuden handicapadgang til byrådssalen og samlede dele af den kommunale administration under ét tag. Lolland Kommune overtog den fredede Qvades Gård den 1. juli 2018. Det historiske rådhus fra 1856 på Torvet bruges stadig som kommunal institution.

Ud over rådhusprojektet er folkeskolestrategien et eksempel på en investering med direkte effekt på Maribo-borgere. Byrådet vedtog en ny folkeskolestrategi i oktober 2025, som vil forme skolestrukturen i kommunen de kommende år. Erhvervsudvikling er et andet prioriteret spor — Rødbyhavn som national industripark er et regionalt projekt, der kan skabe arbejdspladser med relevans for hele kommunen, herunder Maribo. Kommunens budgetaftaler og planportal på lolland.dk er det rette sted at følge nye anlægsprojekter, efterhånden som de vedtages. Byens handels- og erhvervsliv er tæt forbundet med kommunale prioriteringer — shopping i Maribo giver et billede af byens kommercielle liv. Kommunen investerer også i digital infrastruktur, og spørgsmålet om internet, bredbånd og fibernet i Maribo er en del af den brede bosætnings- og erhvervspolitik byrådet arbejder med.

← Tilbage til Maribo – Alt om byen ved søerne på Lolland