To 20-årige anholdt efter tyveriforsøg i supermarked i Maribo

dato

To mænd forsøgte tirsdag eftermiddag at stjæle kontanter fra et kasseapparat i et supermarked i Maribo. De stak af på elløbehjul, men fik ikke noget udbytte med sig.

På baggrund af vidneforklaringer fandt politiet mændene på banegården i Maribo. De blev anholdt klokken 16.02 og taget med til politistationen i Nykøbing. Begge er 20 år og fra Lolland.

Mændene blev også sigtet for flere tyverier i oktober og november fra supermarkeder i Nykøbing og Maribo. Den ene er sigtet for fem tyverier, mens den anden er sigtet for fire.

Efter afhøring blev de løsladt først på aftenen.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Mest læste artikler