En 14-årig dreng fra Vestlolland blev torsdag overfaldet på banegården i Maribo. Drengen fik nikket en skalle efter en uoverensstemmelse om fodboldtrøjer.
Politiet fik anmeldelsen torsdag eftermiddag. Et godt signalement og vidneforklaringer hjalp politiet med at finde frem til en 37-årig mand fra Lolland, som var på vej mod Nykøbing i toget. Han blev anholdt klokken 16.12 og sigtet for vold.
Manden optrådte også højtråbende og truende over for andre rejsende og blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han blev løsladt klokken 17.45 efter afhøring.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi