Maribo-borger sigtet for overtrædelse af færdselsloven

dato

Mandag klokken 14.20 blev en 62-årig mand fra Maribo standset af færdselspolitiet, mens han kom kørende på knallert på Krøngevej uden for Maribo.

Det viste sig, at den 62-årige var frakendt førerretten til knallert. Et tjek af knallerten på et rullefelt afslørede desuden, at den kunne køre hurtigere end tilladt. Manden blev derfor sigtet for overtrædelse af færdselsloven.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi