Vil du være med til at understøtte arbejdet med natur, vand og klima i en politisk styret organisation?
Vi søger en administrativ medarbejder, der kan hjælpe med at skabe struktur, effektivitet og gode processer i vores team.
Som administrativ medarbejder i Natur, Vand og Klimateamet bliver du en vigtig støtte for både teamleder og kolleger. Du får en bred opgaveportefølje, hvor du både løser klassiske administrative opgaver, lettere sagsbehandling og bidrager til digitalisering og automatisering.
Dine opgaver bliver bl.a. at bidrage til
- Udvikling af automatiseringsløsninger og effektivisering af arbejdsgange.
- Hjælp til kolleger med brug af AI-værktøjer i dagligdagen.
- Bidrage til god intern og ekstern kommunikation.
- Udsendelse af breve og dokumenter.
- Sagsoprettelse og registrering af sager i vores fagsystemer.
- Telefonpasning og håndtering af henvendelser.
- At dine fagkolleger kan få hjælp til administrative opgaver som fx booking og koordinering af møder, referatskrivning m.v.
Du vil komme til at arbejde i Natur, Vand og Klimateamet og vil skulle hjælpe til i alle grupper, hvor der er brug for administrativ understøttelse i forhold til opgaveløsningen. På nuværende tidspunkt er der særligt behov for administrativ understøttelse af sagsbehandlingen i forhold til spildevandsområdet, grøn trepart og naturområdet.
Derudover vil du skulle hjælpe med fx implementering af AI og automatiseringsløsninger i teamet, og du vil i den forbindelse blive en del af en arbejdsgruppe på tværs i sektoren, der arbejder med automatiseringer, fx i forbindelse med sagsoprettelser, postfordeling m.v.
Vores nye kollega
Vores nye kollega skal være struktureret og formå at skære ind til det væsentlige i opgaverne, og samtidig have det store overblik.
Vi arbejder hver dag på at hjælpe hinanden og få det optimale ud af et samarbejde, og det forventer vi også af vores nye kollega.
Derudover skal vores nye kollega have en positiv og problemløsende tilgang til opgaven. Listen herunder er ikke en facitliste, men for at komme i betragtning, skal du kunne sætte kryds ved det meste.
Vi søger dig, der
- Har erfaring med administrative opgaver og er stærk til at skabe overblik.
- Tænker og arbejder digitalt, og er i stand til at udnytte vores digitale værktøjer.
- Er nysgerrig på udvikling af digitale værktøjer og har flair for automatisering og AI.
- Har øje for detaljer og kan levere korrekt og sprogligt velformuleret materiale.
- Er god til at kommunikere og samarbejde.
- Forstår, hvad det vil sige at arbejde i en politisk styret organisation.
- Er selvstændig, struktureret og trives med at hjælpe andre.
- Har gode kommunikationsevner og kan skabe konstruktiv dialog.
- Arbejder struktureret og systematisk.
- Får noget fra hånden, har overblik og får afsluttet opgaverne.
Vi tilbyder
- Mulighed for at præge udviklingen af digitale og effektive løsninger.
- Et job med stor betydning og mulighed for indflydelse på opgaveløsning i tæt samarbejde med dine kolleger.
- Et fagligt miljø med engagerede kolleger og fokus på kompetenceudvikling.
- Fleksible rammer og en arbejdsplads, hvor trivsel og samarbejde er i centrum.
- En aktiv personaleforening og et godt socialt fællesskab.
- Kantineordning med mulighed for at købe sund og lækker frokost man.-tors.
- Flextid og mulighed for hjemmearbejde, fredag er fast hjemmearbejdsdag for de fleste i huset.
Teknik- og Miljø som arbejdsplads
Du skal arbejde i teamet ”Natur, Vand og Klima” i Teknik- og Miljømyndigheden. Vi er ca.15 medarbejdere i teamet, med vidt forskellige uddannelser og baggrunde.
Vi deler kontorgang med vores kolleger i Miljøteamet. I Teknik- og Miljømyndigheden har vi desuden et bygge- og et planteam samt et fælles sekretariat, der sidder på vores nabogang. Vi vægter samarbejder på tværs af teams og fagområder højt og har en flad struktur med værdibaseret ledelse.
Vi har fastlagte teammøder og fagmøder, hvor vi videndeler, fordeler sager og prioriterer opgaver.
Der vil blive tilrettelagt et oplæringsforløb og sammensat en opgaveportefølje alt efter din erfaring og behov.
Teknik- og Miljømyndigheden sidder i Maribo lige ved siden af Maribosøerne med god adgang til kollektiv trafik og tæt på motorvejen.
Om Kommunen og bosætningsmuligheder
Hvis du ikke er lokal, overvejer du måske at flytte til Lolland?
Lolland Kommune står midt i en rivende udvikling. Store infrastrukturprojekter skaber vækst, udvikling og jobs, og når Femern-forbindelsen står færdig i 2028, vil den nye transportkorridor til Europa give vækstmuligheder for nye og eksisterende virksomheder. Med en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn finder du Lolland, som byder på et livligt lokalsamfund med små idylliske købstæder, storslåede landskaber og naturoplevelser for alle.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Du kommer til at referere til teamleder Miriam Helsing.
Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er mandag den 1. december 2025.
Vi søger dog en kollega hurtigst muligt, så vi holder løbende samtaler. Tøv derfor ikke for længe med at sende din ansøgning!
Vi forventer at holde samtaler den 3. december 2025 for de ansøgninger, der er kommet op til ansøgningsfristens udløb. Så reserver allerede nu datoen i din kalender.
Vil du vide mere
Er du interesseret i at høre mere om stillingen kan teamleder Miriam Helsing kontaktes på tlf. 54 67 64 02.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lolland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Natur, Vand og Klima, Søndre Boulevard, 4930 Maribo
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/773a26a5-55e2-44b7-aa9e-840174c36bfe