Vil du stå i spidsen for at udvikle en kommune, hvor der er højt til loftet og masser af udviklingspotentiale? Vil du være en del af et fællesskab, som er dybt optaget af at skabe resultater? Er du ambitiøs og kan du drive forandringer sammen med modige og dedikerede politikere og medarbejdere? Så søg stillingen som direktør for det tekniske område i Lolland Kommune.
Lolland er en kommune med store ambitioner og en stærk vilje til at forme fremtiden – både lokalt og i en større regional og international sammenhæng. Med en strategisk beliggenhed som porten til Europa via Femern Bælt-forbindelsen er vi midt i en historisk udvikling, hvor infrastruktur, bæredygtighed og vækst går hånd i hånd.
Som direktør for det tekniske område får du mange forskellige opgaver:
* Politisk betjening af Byråd, borgmester og fagudvalg mv., hvor der er en tydelig efterspørgsel efter et aktivt samspil.
* Lede og videreudvikle organisationen, herunder at holde den strategiske retning i en tid, som kalder på kloge og skarpe prioriteringer for også at kunne levere sikker drift.
* Være en stærk konstruktiv repræsentant for kommunen i samspillet med de mange eksterne interessenter.
* Være en aktiv faglig sparringspartner for dine sektorchefer, understøtte dem i deres opgaveløsning og bidrage til det tværfaglige samarbejde i kommunen.
Vi tilbyder, at du kan blive en del af en kommune, hvor samarbejde, tillid og korte beslutningsveje præger hverdagen. Her er der plads til at sætte aftryk – og du vil få en nøglerolle i udviklingen af både organisationen og det fysiske Lolland. Samtidig tilbyder vi en unik arbejdsplads med engagerede medarbejdere, stærke lokale fællesskaber og stort politisk fokus på det tekniske område.
Du kan se job- og personprofilen her (aabergplus.dk).
Løn- og ansættelsesvilkår
Lolland Kommune tilbyder ansættelse på kontraktvilkår i overensstemmelse med KL’s cheflønsaftale.
Vi forventer, at du kan begynde i jobbet den 1. januar 2026.
Ansøgningsprocedure
Ansøgning sendes til Aaberg+ via rekrutteringssystemet fra Signatur senest lørdag den 1. november 2025, via dette link (signatur.dk).
Yderligere oplysninger?
Har du spørgsmål kan du fortroligt henvende dig til kommunaldirektør Thomas Knudsen tlf. 24 67 26 88, eller til partner i Aaberg+ Hjalte Aaberg tlf. 26 86 58 31, mail: hjalte@aabergplus.dk
Du kan læse mere om Lolland Kommune på hjemmesiden (lolland.dk).
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lolland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Lolland Kommune, Torvet, 4930 Maribo
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5479a159-928d-4b68-bc80-a05f898187f9