Kan du udøve god og nærværende ledelse? Er du god til kommunikation og formidling? Motiveres du af at skabe udvikling og resultater gennem andre? Brænder du for at levere høj kvalitet og god service i en rengøringsfunktion? Så er det måske dig vi søger til vores team i Intern Service.
Intern Service søger en driftsleder, som i tæt samarbejde med den øvrige ledelse, kan lede den daglige drift af rengøring i Lolland Kommune. Så vidt det er muligt, ønsjer vi at du kan tiltræde senest 1. december 2025.
Om Intern Service
Intern Service er en del af sektoren ”Ejendomme og Faciliteter”, og leverer interne serviceydelser og rengøring i kommunale ejendomme herunder skoler, daginstitutioner, administrative bygninger, sundhedscentre, ældrecentre mm. Vi er omkring 100 medarbejdere, som er geografisk fordelt over hele Lolland Kommune. Intern Service har et tæt samarbejde med Teknisk Service og indgår organisatorisk som en del af Ejendomsdriften.
Driftsleder i Intern Service
Intern Service er organiseret med 2 driftsledere for rengøring og 1 driftsleder for kantine/køkkenområdet. Driftslederne for rengøring er fordelt i to geografiske områder - øst og vest. Du bliver overordnet ansvarlig for rengøringskvalitet, organisering og samarbejde – og du skal sikre en ensartet og professionel rengøringsindsats på tværs af lokationerne.
Vores opgave består i at skabe gode rammer for vores samarbejdspartnere rundt i Lolland Kommune. Som driftsleder bidrager du positivt til opgaveløsningen på de enkelte områder. Du vil være i tæt dialog med vores samarbejdspartnere for derigennem at bidrage til en god og effektiv opgaveløsning.
Vi befinder os i en driftsorganisation, hvor dagene ofte kan være uforudsigelige. Der er derfor behov for at du som driftsleder tager ansvar, går foran og sikrer den bedst mulige koordinering og ressourcestyring.
Lolland Kommune bygger på organisationsværdierne: Kompetence, Tillid, Åbenhed og Fairness. Vi forventer, at du som leder udlever og arbejder efter disse organisationsværdier som en naturlig del af din hverdag.
Vi forestiller os, at du har følgende kvalifikationer:
- Rengøringsfaglig indsigt og sikker forståelse af branchens udfordringer og muligheder
- Solid erfaring med distanceledelse og stærk evne til at motivere selvledende medarbejdere
- Har stærke administrative- og IT-kompetencer samt nysgerrighed på at lære
- Du har gennemført en lederuddannelse – eller er interesseret i at tage en uddannelse
Vi forventer samtidig at du:
- Kan skabe resultater og succes gennem andre
- Kan iværksætte og gennemføre nye tiltag og ændringer, stille tydelige krav og mål samt følge op
- Har et positivt menneskesyn
- Via dialog og medindflydelse bidrager til et godt arbejdsmiljø samt fastholdelse og rekruttering af medarbejdere
- Kan prioritere både egne og andres ressourcer, når der er travlt
- Naturlig netværksskaber – både internt og eksternt
- Er åben og udadvendt, troværdig og ambitiøs
- Ser samarbejde som en forudsætning for succes
- Trives i en rolle, hvor du skifter imellem at være udførende, ledende og udviklende
Vi kan tilbyde dig:
- Tæt samarbejde og sparring med engagerede kollegaer
- Indflydelse på udviklingen af vores områder
- Inspirerende og uformelt arbejdsmiljø
- Personlig og faglig udvikling
Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er torsdag den 25. september 2025.
Vi afholder to samtalerunder:
- 1. samtale tirsdag den 7. oktober 2025
- 2. samtale torsdag den 16. oktober 2025
Vi modtager kun ansøgninger digitalt - tryk på "søg jobbet" eller "send ansøgning".
Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Der indhentes straffeattest og børneattest på den person, der tilbydes stillingen.
Gyldigt kørekort og egen bil er en nødvendighed.
Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt eller senest den 1. december 2025.
Yderligere oplysninger
Lyder stillingen som noget for dig, men ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Teamleder Lotte Lem på tlf. 51 40 81 84.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lolland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Intern Service - Indkøb, Søndre Boulevard, 4930 Maribo
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-09-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/fd2441c7-fbeb-4c10-a71c-470752993dc7