Har du lyst til at blive en del af vores fantastiske team, hvor samarbejdet omkring borgerne er i fokus? Så tøv ikke med at søge en stilling hos os!
Da flere af vores kolleger er på orlov, søger vi lige nu to social- og sundhedshjælpere (SSH) til vores lille cykelteam i Maribo.
Om os
Vi er et udekørende hjemmeplejeteam, der arbejder i to miniteams for at sikre kontinuitet og sammenhæng i borgerforløbene. Det giver gode forudsætninger for at arbejde med helhedspleje og tværfagligt samarbejde.
Vi lægger stor vægt på trivsel i teamet, og vi arbejder systematisk med at sikre et godt arbejdsmiljø, så vi står stærkt i løsningen af vores opgaver. Vi møder hinanden og andre med åbenhed og tillid, og vi har fokus på kvalitet og udvikling. Derudover arbejder vi blandt andet med samlerapporteringer og forbedringstiltag.
Selvom vi kører ud hver for sig, har vi kollegerne tæt på. Vi taler sammen flere gange i løbet af vagten og mødes i pauserne. Har man brug for hjælp, er der altid hjælp at få.
Vi er også praktiksted for SOSU-elever og kommende kolleger, og vi sætter en stor ære i at sikre, at de får en god og tryg tid i vores team. Det er ikke kun vejledernes ansvar, men hele teamets ansvar, at eleverne føler sig velkomne og godt tilpas.
Vi forventer, at du
- er uddannet social- og sundhedshjælper (SSH)
- har gyldigt kørekort til bil
- er mødestabil
- har et godt humør og kan samarbejde med andre
- er åben og trives på en arbejdsplads i udvikling
- møder udfordringer med en positiv og løsningsorienteret tilgang samt gåpåmod
- mestrer elektronisk journalføring. Kendskab til Nexus er en fordel
- er omsorgsfuld og ansvarlig.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
Social- og sundhedshjælper:
- Startløn ved 37 timer ugentligt (trin 19 + grundbeløb 1.578 kr.): 27.536,34 kr.
- Slutløn ved 37 timer ugentligt (trin 19 + 10 trin + grundbeløb 3.078 kr.): 32.277,92 kr.
- Pension: 14 %
- Fritvalgstillæg: 1,29 %
Bemærk, at der inden ansættelse indhentes straffeattest og referencer på den person, der tilbydes stillingen.
Stillingerne er på 32-37 timer om ugen i blandede vagter, primært dag- og aftenvagter, med arbejde hver anden weekend.
Tiltrædelse er 1. oktober 2026 eller efter aftale.
Der er tale om to vikariater, som løber til og med 31. december 2027.
Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er den 9. august 2026.
Yderligere oplysninger
Kontakt teamleder Julie Bohn Bering på telefon 29 65 42 33.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
I Lolland Kommune arbejder omkring 3.500 medarbejdere hver dag for at skabe værdi for borgerne og udvikle kommunen. Medarbejderne er nøglen til udviklingen og til en arbejdsplads præget af dialog, åbenhed og nytænkning. Derfor investerer vi målrettet i kompetencer, nye arbejdsformer og stærke karrieremuligheder.
Med en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn er Lolland samtidig et attraktivt sted at bo. Her får du gode forbindelser til resten af landet, aktive lokalsamfund, idylliske købstæder og storslået natur. Her er plads til både arbejde og fritid – og til en hverdag, der hænger sammen.
Læs mere om at arbejde og bo i Lolland Kommune på Lolland Kommune som arbejdsplads
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lolland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Team Søerne, Søndre Boulevard, 4930 Maribo
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d6fc5dae-2b91-46b4-bb28-fd0a9e587db3