Bliv en del af Park & Vej i Lolland Kommune som medarbejder til grøn vedligeholdelse og driftopgaver

dato

Park & Vej i Lolland Kommune søger en dygtig og engageret medarbejder til pleje og vedligeholdelse af vores bygningsnære grønne områder ved skoler og daginstitutioner samt almindelige driftsopgaver bredt i kommunen. Er det dig?

Om jobbet

Jobbet består primært i at vedligeholde grønne områder med et særligt fokus på bygningsnære anlæg med havepræg. Du vil blandt andet stå for græsslåning, lugning af bede og hækkeklipning samt generel pleje af parker og fællesarealer. Derudover vil du deltage i øvrige grønne opgaver i Park og Vej som for eksempel beskæring, affaldshåndtering og vedligeholdelse af offentlige arealer.

Stillingen indebærer også brug af diverse maskiner til anlægs- og vedligeholdelsesarbejde, og der kan være mulighed for at indgå i vinterberedskabet, hvilket kan medføre arbejde uden for normal arbejdstid.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Vedligeholdelse af bygningsnære anlæg med have præg, øvrige grønne områder ved at udføre græsslåning, lugning af bede og hækkeklipning
  • Beskæring og pleje af by- og vejtræer
  • Affaldshåndtering og generel pleje af offentlige arealer
  • Anvendelse af diverse maskiner til anlægs- og vedligeholdelsesarbejde
  • Eventuel deltagelse i vinterberedskabet, herunder arbejde uden for normal arbejdstid

Vi søger en kandidat, der:
  • Har erfaring inden for det grønne område. Uddannet anlægsgartner eller lignende baggrund foretrækkes
  • Kan arbejde selvstændigt og i teams
  • Har kørekort (minimum B - gerne BE)
  • Har eller er villig til at tage kurset ”Vejen som arbejdsplads”
  • Er fleksibel og indstillet på at løse forskellige opgaver – også i vintermånederne
  • Har erfaring med relevante maskiner og redskaber
  • Er positiv, serviceminded og har en løsningsorienteret tilgang til opgaverne

Vi tilbyder:
  • En spændende hverdag med afvekslende opgaver og ansvar
  • Gode kollegaer og et stærkt fællesskab
  • Frihed til at planlægge dine opgaver og udvikle dine kompetencer
  • Der er mulighed for at aftale forskudt arbejdstid og/eller arbejde i mertid
  • Mulighed for efteruddannelse og faglig udvikling

Løn og ansættelsesforhold

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Ansøgningsfristen er fredag den 8. august.

Der indkaldes løbende til samtale, så send din ansøgning snarest muligt.

Tiltrædelse snarest.

Yderligere information

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
  • Ole Sejr, driftsleder tlf. 61 35 73 37 eller
  • Christian Coelet Mathiasen, driftsleder tlf. 23 26 26 75

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lolland Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Park og Vej, Søndre Boulevard, 4930 Maribo

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/708a035e-bf76-4da9-a924-db10a8bf9fbf

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet