Bliv teamkoordinator og led udviklingen af hjælpemiddelområdet i Lolland Kommune

dato

Vil du være med til at udvikle fremtidens hjælpemiddelområde?

Vi søger en engageret og udviklingsorienteret teamkoordinator, som ønsker at spille en central rolle i den fortsatte udvikling af Hjælpemiddelteamet i Visitation Ældre & Sundhed.

Som teamkoordinator bliver du bindeled mellem medarbejdere, ledelse og samarbejdspartnere og får stor indflydelse på både den daglige drift og den strategiske udvikling af området. Du motiveres af at skabe gode løsninger sammen med andre og trives i en hverdag, hvor koordinering, drift, udvikling og samarbejde går hånd i hånd.

Derfor skal du vælge os

Hjælpemiddelteamet er en del af Visitation Ældre & Sundhed, som også rummer Team Ældre. Du bliver en del af en afdeling med mange forskellige fagligheder og stærke kompetencer, hvor der er gode muligheder for sparring, udvikling og et godt grin i hverdagen.

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med engagerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe de bedste løsninger for borgerne.

Vi er kendetegnet ved høj faglighed, godt kollegaskab og et fælles ønske om løbende at udvikle vores praksis. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes gennem samarbejde, nysgerrighed og mod til at tænke nyt.

Du får en central rolle i et område, hvor udviklingen går stærkt, og hvor nye muligheder inden for velfærdsteknologi, rehabilitering og borgernære løsninger skaber spændende perspektiver for fremtiden.

Om stillingen

Som teamkoordinator får du ansvar for at understøtte den daglige koordinering af opgaver og ressourcer i Hjælpemiddelteamet, som består af sundhedsfaglige medarbejdere, der arbejder som visitatorer, samt et hjælpemiddeldepot, der sikrer levering og håndtering af de visiterede hjælpemidler.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Koordinere og prioritere opgaver i samarbejde med medarbejdere og ledelse.
  • Understøtte faglig udvikling og vidensdeling i teamet.
  • Være tæt på og involveret i den daglige drift.
  • Bidrage til udvikling og optimering af arbejdsgange.
  • Sikre sammenhæng og kvalitet i opgaveløsningen.
  • Deltage i tværfaglige samarbejder på tværs af organisationen.
  • Medvirke til implementering af nye initiativer, arbejdsgange og teknologiske løsninger.
  • Være sparringspartner for kolleger i relation til drift, udvikling og koordinering.
  • En unik mulighed for at præge fremtidens velfærd
De kommende år bliver afgørende for udviklingen af ældre- og sundhedsområdet. Implementeringen af Sundhedsreformen og den nye Ældrelov skaber nye muligheder for at udvikle stærkere og mere sammenhængende løsninger på tværs af fagområder, sektorer og organisationer.

I denne stilling får du mulighed for at være helt tæt på denne udvikling. Du bliver en aktiv medspiller i arbejdet med at omsætte nye ambitioner til praksis og skabe løsninger, der understøtter borgernes selvstændighed, mestring og livskvalitet.

Samtidig får du en rolle i udviklingen af det tværfaglige samarbejde mellem terapeuter, myndighedsområder, plejepersonale, leverandører og øvrige samarbejdspartnere. Vi ser et stort potentiale i at tænke nyt, dele viden og udvikle løsninger sammen på tværs af fagligheder.

Stillingen er derfor særligt attraktiv for dig, som gerne vil være med til at forme fremtidens hjælpemiddelområde, men som samtidig trives med at bidrage til og være tæt på den daglige drift.

Vi forestiller os, at du
  • Har en relevant sundhedsfaglig baggrund.
  • Har erfaring med koordinering, planlægning eller lignende funktioner.
  • Arbejder struktureret og har blik for både detaljer og helhed.
  • Kan sætte dig ind i kompleks lovgivning og omsætte den til konkrete afgørelser og skriftlig formidling.
  • Trives med at samarbejde på tværs af faggrupper og organisatoriske niveauer.
  • Kan skabe overblik og finde løsninger i en omskiftelig hverdag.
  • Har gode kommunikative kompetencer.
  • Er initiativrig og bidrager aktivt til udvikling af arbejdsgange og løsninger.
  • Ser muligheder frem for begrænsninger og har lyst til at tænke nyt.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til hjælpemiddelområdet og interesse for velfærdsteknologiske løsninger, men det er ikke et krav.

Vi tilbyder
  • En spændende og udviklingsorienteret stilling med stor indflydelse.
  • En alsidig hverdag med tæt samarbejde med ledelsen.
  • Mulighed for at være med til at præge fremtidens hjælpemiddelområde.
  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger.
  • Høj grad af selvstændighed og ansvar.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • En arbejdsplads, der vægter samarbejde, trivsel og fælles læring højt.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår ved ansættelsen at udgøre ca. 40.568,07 til 43.818,85 kr. pr. måned ved 37 timer, afhængigt af erfaring og kvalifikationer. Beløbet omfatter grundløn og faste tillæg som visitator og teamkoordinator. Hertil kommer pension på 15 % og fritvalg på 4,4 %.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse

Ansøgningsproces

Ansøgningsfrist: 24. september 2026.

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt i uge 40.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lars Haubroe på telefon 51 23 12 78.

Se vedhæftede job- og personprofil (PDF).

Vi glæder os til at høre fra dig!

I Lolland Kommune arbejder omkring 3.500 medarbejdere hver dag for at skabe værdi for borgerne og udvikle kommunen. Medarbejderne er nøglen til udviklingen og til en arbejdsplads præget af dialog, åbenhed og nytænkning. Derfor investerer vi målrettet i kompetencer, nye arbejdsformer og stærke karrieremuligheder.

Med en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn er Lolland samtidig et attraktivt sted at bo. Her får du gode forbindelser til resten af landet, aktive lokalsamfund, idylliske købstæder og storslået natur. Her er plads til både arbejde og fritid – og til en hverdag, der hænger sammen.

Læs mere om at arbejde og bo i Lolland Kommune på Lolland Kommune som arbejdsplads

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lolland Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Visitation ÆS, Søndre Boulevard, 4930 Maribo

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/bb742472-1904-4649-abcf-3352aa0f8654

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler