Ejendomsassistent til Lolland almennyttige Boligselskabs boligafdelinger i Maribo og omegn

dato

Lolland almennyttige Boligselskab, der administreres af DAB, søger en ny ejendomsassistent. En af vores mangeårige medarbejdere går på efterløn, og vi søger hans afløser. Sammen med dine kolleger skal du varetage den daglige drift og vedligeholdelse af boligafdelingerne, primært i Maribo by, men der vil være brug for afløsning i Bandholm og Rødby af og til.  

I dit arbejde skal du sammen med dine fem kolleger vedligeholde og pleje afdelingernes grønne områder, legepladser samt gang- og kørearealer. Du sørger blandt andet for affaldshåndtering, rengøring af vaskerier, kældergange og skralderum. Om vinteren skal du deltage i glatførebekæmpelse og snerydning, også udenfor normal arbejdstid.

Du skal have lyst til at arbejde ude på alle årstider og have lyst til at være i kontakt med mange mennesker.

Du skal være god til at bruge hænderne og have erfaring med at passe grønne områder og fjernvarmeanlæg.

Derudover vil der være en række administrative opgaver, så som at varetage flyttesyn, rekvirere eksterne leverandører og andre administrative opgaver i Office og boligadministrationssystemet EG-Bolig. Det er en fordel, hvis du har kendskab til og erfaring i E-drift eller andet arbejdsstyringssystem.

Du har kørekort til personbil. Du kan fremvise en tilfredsstillende straffeattest på forlangende, og du har en ren børneattest.

DAB er en virksomhed, hvor redelighed, effektivitet og omsorg for beboerne går hånd i hånd med udvikling af boligområderne og et godt samarbejde med bestyrelserne.

Af os får du varierende arbejdsopgaver af både fysisk og social karakter, mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse, gode kolleger og en uformel omgangstone. Du får masser af frisk luft og kontakt med afdelingernes beboere. Vi forventer, at du deltager i kurser og videreuddannelse.

Som ansat i en DAB administreret boligafdeling får du blandt andet fri arbejdsbeklædning og sundhedsordning. Din løn og pension er efter Overenskomst for ejendomsservice.

Vil du vide mere, så klik her og læs om Lolland almennyttige Boligselskab eller kontakt ejendomsmester Bende Ehlers på 54 75 71 82 for yderligere oplysninger om stillingen.

Send din ansøgning og cv snarest muligt og senest 31. januar 2025.

Tiltrædelse snarest muligt.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lolland Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Lolland almennyttige Boligselskab, Margrethehusene, 4930 Maribo

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/71c95065-4787-43d5-9119-d7d7721813e0

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet