Empatisk SSA søges til neurofagligt botilbud i Søndersø

dato

Har du lyst til at arbejde med mennesker der har en hjerneskade og/eller svære fysiske handicaps, er et arbejde på Søndersø måske noget for dig?

Om Søndersø Botilbud

Søndersø er et længerevarende botilbud, hvor borgerne har behov for omfattende hjælp til at mestre deres liv, på grund af betydelig nedsat kognitiv og/eller fysisk funktionsevne. Søndersø er organisatorisk tilknyttet Center for Socialpsykiatri og rusmidler, hvor vi er henhørende under Det Sociale tilsyn og Styrelsen for Patientsikkerhed.

På Søndersø arbejder vi med afsæt i neurofaglige tilgange og metoder som er relevante i forhold til målgruppens særlige behov, hvilket vurderes at føre til positive resultater for borgerne. Vi arbejder ud fra en neuropædagogisk forståelsesramme med henblik på at støtte det enkelte menneske i at kompensere for sine begrænsninger ved at udvikle nye strategier med afsæt i borgernes ressourcer.

Om stillingen

Stillingen er dagvagt på 32 timer ugenligt, og med arbejde hver anden weekend, samt på helligdage.

Vi søger en uddannet SSA-medarbejder, som har lysten, evnerne og ikke mindst personligheden til at være ansat på Søndersø.

På Søndersø arbejder vi med en høj grad af selvstændighed og initiativ. Vi har en positiv tilgang til nye udfordringer og er ikke styret af regler men sund fornuft, og ser humor som et vigtigt element i det daglige arbejde.

Som SSA på Søndersø er du medicinansvarlig for dispensering af medicin, hvor du skal arbejde aktivt med FMK – fælles medicin kort. Herudover kommer din grundlæggende faglighed i stærkt samspil med dine kommende sundhedsfaglige og pædagogiske kollegaer.

På Søndersø får du bragt alle dine sundhedsfaglige kompetencer i spil, når du i dit daglige arbejde bl.a. møder sårpleje, lægesamtaler, risikolægemidler og dokumentation. Der er dets lige tæt samarbejde og sparring med Søndersøs sygeplejerske.

Kommunikationen er uformel og åben og vi lægger stor vægt på at man hele tiden udvikler sig fagligt og personligt. Fysisk og mentalt er det et job, hvor man bruger sig selv rigtig meget, hvilket kræver et godt overblik og stor rummelighed.
Vi dokumenterer i Nexus.

Vi tilbyder

  • En god og grundig oplæring
  • En spændende arbejdsplads, hvor der er mulighed for at udvikle faglige og personlige kompetancer
  • En arbejdesplads hvor trivsel og et godt arbejdsmiljø vægtes højt

Vores forventninger

Som medarbejder skal du medvirke til at vedligeholde en kultur hvor tillid, respekt, anstændighed, inddragelse og anerkendelse er bærende elementer. Har du evnen og lysten til at løfte vores opgaver, så kan du være blandt dem vi søger, men det kræver, at du er klar til at gå på tværs af faggrænser og arbejdsopgaver og have en anerkendende og pædagogisk tilgang til enhver opgave omkring borgerne. Til gengæld har du i samarbejde med teamet indflydelse på at sætte dit præg på opgaverne.

Som SSA på Søndersø vil du også få ansvarsopgaver som kontaktperson for 1-2 borgere, hvor alt fra personlig pleje, økonomi, nyt tøj, optiker og lægebesøg, samt meget mere er en del hverdagen.

Vores nye medarbejdere skal være selvstændige team-players og mennesker med stort M og hjertet på rette sted og skal kunne bevare overblikket i en travl hverdag. Vi ser gerne, at du er i besiddelse af et kørekort B og indstillet på at køre i vores busser.

Vil du vide mere?

Hvis du har lyst til at læse mere om os, kan du følge dette link: Center for Socialpsykiatri, neuropædagogisk botilbud | tilbudsportalen.dk (tilbudsportalen.dk).

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne er du meget velkommen til at kontakte teamleder Heidi Sørensen tlf. 21 18 52 46.

Ansøgningsproces

Ansøgning med relevante bilag skal være os i hænde senest tirsdag den 18. august 2026.

Samtaler forventes afholdt d. 28. august 2026

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.

Stillingen forventes indplaceret inden for et samlet løninterval på 25.449 – 30.025 kr. månedligt. Hertil kommer pension på 14,00 % og frit valg 1,29 % samt eventuelle kvalifikations-, funktions- og genetillæg.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

I Lolland Kommune arbejder omkring 3.500 medarbejdere hver dag for at skabe værdi for borgerne og udvikle kommunen. Medarbejderne er nøglen til udviklingen og til en arbejdsplads præget af dialog, åbenhed og nytænkning. Derfor investerer vi målrettet i kompetencer, nye arbejdsformer og stærke karrieremuligheder.

Med en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn er Lolland samtidig et attraktivt sted at bo. Her får du gode forbindelser til resten af landet, aktive lokalsamfund, idylliske købstæder og storslået natur. Her er plads til både arbejde og fritid – og til en hverdag, der hænger sammen.

Læs mere om at arbejde og bo i Lolland Kommune på Lolland Kommune som arbejdsplads

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lolland Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Neuropædagogisk indsats, Søndre Boulevard, 4930 Maribo

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a733255c-5d84-4faa-91e8-755eefc76e80

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler