BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at skabe rammerne for et godt børneliv med fokus på læring, trivsel, udvikling og dannelse? Er du inddragende i din ledelsesstil og tydelig i din kommunikation? Kan du, sammen med dagplejelederen, 3 øvrige afdelingsledere og dagplejerne sikre, at de yngste børn får de bedste betingelser for at udvikle sig og udfolde deres potentiale? Så er du måske vores kommende afdelingsleder i Lolland Kommune.
Til Dagplejen Lolland søger vi en ambitiøs afdelingsleder. Enheden er etableret 1. januar 2023 som led i en justering af dagtilbudsstrukturen og har egen forældrebestyrelse og MED-udvalg.
Hos os får du således muligheden for at udleve pionerånden, og være med til at præge vores nye dagplejeenhed, der er godt på vej i etableringen.
Daglig drift og strategisk ledelseDagplejen er opdelt i 4 geografiske teams og som afdelingsleder vil du have personaleansvaret i dit eget dagplejeteam, som vil bestå af ca. 20 dagplejere. Du vil have et stort ansvar i forhold til, at den pædagogiske strategi efterleves samt arbejdet med den nye dagtilbudslov og de nye styrkede pædagogiske læreplaner. Du skal være med til at sikre den faglige og pædagogiske udvikling på grundlag af et inkluderende børne- og læringssyn. Ligesom du bidrager til at skabe et attraktivt arbejdsmiljø med fokus på tillid, anerkendelse, dialog, videndeling og samarbejde.
Du kan her læse mere om stillingen som Afdelingsleder i Dagplejen i Job- og personprofilen her.
Har du ledelseserfaring eller en spirende leder i maven?Vi hører både fra dig, der har flere års ledelseserfaring og fra dig, som kan se sig selv udfolde et uprøvet lederpotentiale i den pædagogiske verden. Hvis du ikke allerede har en lederuddannelse på minimum diplom niveau, kan du se frem til at få en kompetencegivende lederuddannelse hos os, da vi har gode udviklingsmuligheder både på den faglige- og ledelsesmæssige bane for den rette ansøger.
Til gengæld forventer vi, at du:- Har et stærkt pædagogisk fundament i form af en grunduddannelse inden for pædagogik
- Er innovativ og tør tænke ud af boksen
- Kan udvikle og forankre de nye tiltag som vi sammen skaber
- Kan arbejde målrettet med læreplaner så ord omsættes til praksis
- Kan navigere i en hverdag hvor vi nogle gange "lægger vejen imens vi går på den"
- En engageret dagplejeleder, tre engagerede afdelingsledere der alle brænder for at løfte Dagplejen Lolland og dermed skabe de bedste udviklingsbetingelser for alle børn, forældre og medarbejdere.
- En stilling hvor du får rig mulighed for at påvirke det store potentiale der ligger i dagplejen med særlig fokus på det pædagogiske grundlag.
- Vi har højt til loftet, og et uhøjtideligt arbejdsmiljø.
- Et tværsektorielt forpligtende samarbejde med kommunens øvrige daginstitutioner og landsbyordningerne, sundhedsplejen samt PPR.
- En forandringsorienteret Skole- og Dagtilbudssektor i konstant udvikling.
- En Skole- og Dagtilbudssektor med fokus på kvalitet og udvikling til gavn for det enkelte barns kognitive, sociale og emotionelle udvikling.
- Et Skole- og Dagtilbudsområde der har stort fokus på udvikling og uddannelse af ledere og medarbejdere.
- Egen planlægning af arbejdsdagen.
- Mulighed for hjemmearbejdsdage.
Dagplejen Lolland består af ca. 80 dagplejere der alle arbejder i eget hjem. De er fordelt på hele Lolland og der er etableret legestuer i nogle af områderne. Vi har pt. 4 gæstehuse i Horslunde, Østofte, Søllested og Holeby.
Dagplejen har et tæt samarbejde med kommunens øvrige dagtilbud og landsbyordninger, hvor særligt overgangen fra dagpleje til daginstitution har et stort fokus.
Løn og ansættelsesvilkårLøn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Det skal bemærkes, at der vil blive indhentet børneattest og straffeattest for den person, som ansættes i stillingen.
AnsøgningsprocesAnsøgningsfristen er søndag d. 18. februar 2024.
1. samtale d. 21. februar fra kl. 14.00 og 2. samtale d. 23. februar fra kl. 12.00.
De ansøgere, der går videre til 2. samtale, skal arbejde med en case.
Tiltrædelse pr. 1. april 2024, og gerne før.
Hvis du har behov for yderligere informationer om stillingenDu er meget velkommen til at kontakte Dagplejeleder Ulla Håkonsson på mobil 23 70 58 27 eller uhako@lolland.dk.
Vi ser meget frem til at modtage din ansøgning!
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=34631f1e)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lolland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Lolland Kommune - Sektor for Skole og Dagtilbud, Jernbanegade, 4930 Maribo
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984407