Ergoterapeut til tværfagligt team for rehabilitering og træning i Maribo

dato

Vi søger en ergoterapeut der vil bidrage til den tværfaglige opgaveløsning, med engagement og lyst til at gøre en forskel. Du vil arbejde tæt sammen med dine kollegaer, i et udviklende fællesskab med høj faglighed!

Du vil blive en del af et tværfagligt team bestående af ergo- og fysioterapeuter, og social og sundhedsassistenter, som leverer træning efter sundhedslovens § 140 og serviceloven § 86, samt et rehabiliteringsteam der leverer træning efter ældreloven.

Vi er 42 medarbejdere fordelt på Sundhedscentrene i Maribo og Nakskov, og derudover leverer vi træning på midlertidigt døgnophold. Vi søger en ergoterapeut til at varetage træning på midlertidigt døgnophold, hvor der vil være et tæt tværfagligt samarbejde mellem terapeuter, pleje- og sygeplejepersonale, for at sikre gode intensive forløb. Der vil også være behov for varetagelse af træningsopgaver på Maribo Sundhedscenter.

Vi tilbyder

  • Selvtilrettelæggende arbejde
  • Et lærende og udviklende miljø bl.a. med hjælp fra vores udviklingsfysioterapeut, som også medvirker til udvikling af ergoterapien
  • Mulighed for kompetenceudvikling
  • Fokus på kvalitet i opgaveløsningen
  • Engagerede kollegaer med fokus på faglig sparring
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og godt arbejdsmiljø

Arbejdsopgaver
  • Terapeutisk udredning og undersøgelse samt tilrettelæggelse af individuel træningsindsats
  • Evidensbaseret træning og tests
  • Dokumentation i journalsystemet Nexus
  • Genoptræning efter Sundhedslovens § 140
  • Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter Lov om social service § 86
  • Genoptræning efter Ældreloven § 10
  • Holdtræning
  • Deltage i tværfaglige møder og borgerkonferencer

Forventninger
  • Du er uddannet ergoterapeut og gerne med praktisk erfaring (ikke et krav)
  • Du kan arbejde selvstændigt
  • Du arbejder tværfagligt og bidrager med en stærk faglighed
  • Du har lyst til faglig udvikling og sørger for løbende at opdatere dig indenfor faget
  • Du er fleksibel og indstillet på at blive en aktiv medspiller i en politisk ledet organisation
  • Du holder fokus på mulighederne - også når begrænsningerne synes størst
  • Du er mødestabil og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Du har kørekort og kan betjene både automat- og manuelt gear

Læs mere om stillingen i Job- og personprofilbeskrivelsen(pdf), samt se Organisationsdiagram for Rehabiliteringen(pdf).

Yderligere oplysninger

Arbejdssted er Maribo Sundhedscenter, Søndre Boulevard 84, 4930 Maribo.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder Bithiah Egeberg Kiel på tlf. 21 67 60 96.

Ansøgningsproces

Ansøgningsfrist den 18.11.2025.

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt d. 24.11.2025.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Ansættelse den 1. december 2025 eller 1. januar 2026.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lolland Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ældre og Sundhed, Søndre Boulevard, 4930 Maribo

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c8c0fd66-0a1d-4a1a-b7f6-71d0e0bb5da3

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet