Brænder du for genoptræning i borgerens eget hjem og tværfagligt samarbejde? Så er du måske vores nye fysioterapeut!
Om stillingen
Lolland Kommune er som landets øvrige kommuner, beskæftiget med implementering af ældreloven. På baggrund af den nye lov, søger vi fysioterapeuter, som ønsker at bidrage til implementering af rehabilitering og genoptræning efter ældrelovens formål om helhedspleje.
Du vil blive en del af et tværfagligt Rehabiliteringsteam bestående af ergo- og fysioterapeuter, og varetage udekørende rehabilitering og genoptræning i borgers eget hjem, og i samarbejde med plejepersonalet forebygge funktionstab og fremme livskvalitet.
Du vil arbejde tæt sammen med dine kollegaer, i et fagligt udviklende fællesskab, med et stærkt tværfagligt samarbejde med visitatorer, sygeplejersker, demenskonsulenter og træningsassistenter.
Den nye ældrelov, trådte i kraft den 1. juli 2025, og har til formål at skabe rammerne for en ældrepleje, der tager udgangspunkt i den enkeltes aktuelle livssituation og behov. Loven bygger på tre bærende værdier: den ældres selvbestemmelse, tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse, samt et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.
Vi har arbejdet med at skabe rammerne for ældreloven i hele 2025, og har de seneste måneder gjort os vigtige erfaringer, og det er på den baggrund vi udvider vores Rehabiliteringsteam.
Arbejdsopgaver
- Planlægge og gennemføre genoptrænings- og rehabiliteringsforløb i borgernes hjem.
- Udarbejde individuelle træningsplaner.
- Dokumentere og evaluere borgernes udvikling og fremskridt.
- Deltage i tværfaglige konferencer og møder.
- Være sparringspartner for tværfaglige samarbejdspartnere.
- Sikre en sammenhængende indsats i henhold til ældreloven.
Kvalifikationer
- Uddannet fysioterapeut.
- Erfaring med hverdagsrehabilitering.
- Gode kommunikative evner i såvel skrift som tale.
- Gode samarbejdsevner.
- Evne til at arbejde selvstændigt og tage ansvar.
- Erfaring med koordinerende funktioner, tværfagligt samarbejde og borgerkonferencer.
- En positiv og anerkendende tilgang til arbejdet.
- Gyldigt kørekort til manuel og automatgear.
Vi tilbyder
- En spændende stilling, hvor du som terapeut er med til at implementere ældreloven og forankre hverdagsrehabilitering i borgers eget hjem.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling.
- Selvtilrettelæggende arbejde.
- Et stærkt tværfagligt fællesskab i et terapeutteam med høj faglighed.
- En arbejdsplads med fokus på trivsel og godt arbejdsmiljø.
- Røgfri arbejdstid.
Læs mere om stillingen i Job- og personprofilbeskrivelsen (PDF) og se organisationsdiagrammet for rehabiliteringen (PDF).
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer og med tiltrædelse 1. december 2025.
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Arbejdssted er Maribo Sundhedscenter, Søndre Boulevard 84, 4930 Maribo.
Ansøgningsproces
Send din ansøgning, så vi har den senest den 17.11.2025.
Samtaler forventes at blive afholdt den 21.11.2025.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte leder Bithiah Egeberg Kiel på tlf. 21 67 60 96.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lolland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ældre og Sundhed, Søndre Boulevard, 4930 Maribo
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0f707a23-90e7-4175-92c3-d046af84e36f