BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du gøre en forskel i den lokale og mangfoldige skole? På Maribo Skole tror vi på tillid, ordentlighed, ejerskab og følgeskab i ledelse fremfor Excel-styring bag en lukket dør. Du motiveres af at skabe udvikling sammen med medarbejdere, forældre og den øvrige ledelse i både skole og SFO. Du vægter faglighed og relationsarbejde højt og er en teamplayer.
Kan du genkende dig selv i ovenstående? Så er du måske lige den person vi mangler i vores ledelsesteam!
Hverdagen på Maribo SkoleSom indskolingsleder bliver du nærmeste leder for medarbejdere i Blæsenborgafdelingens SFO og indskoling (0. – 3. årgang), som alle værdsætter synlig ledelse. Du er derfor typen, som finder det naturligt, at være tæt på dine medarbejdere hele vejen rundt. Som indskolingsleder får du en central rolle i Maribo Skoles hverdag og dine ledelsesopgaver vil være mangfoldige.
Opgaverne vil bl.a. bestå af:
- At strukturere din arbejdsdag/uge, så dine nærmeste medarbejdere oplever, at du er der for dem
- At være ansvarlig for/tage del i afdelingsmøder og personalemøder
- At indgå i skolens MED-udvalg, TRIO-gruppe samt Skolebestyrelse
- At deltage i netværksmøder med øvrige indskolingsledere/SFO-ledere
- At være med til at fastholde og videreudvikle overgangen mellem dagtilbud og skole i Maribo.
Maribo Skole består af Blæsenborg- og Borgerskoleafdelingen med i alt 560 elever fra 0. – 10. klasse samt SFO på Blæsenborg. Der er 85 dygtige og engagerede personaler – som alle arbejder for, at skabe en god lokal skole, hvor der er respekt for hinandens fagligheder og et godt samarbejde. Dit primære ansættelsessted vil være på Blæsenborg.
På Blæsenborgafdelingen er der 285 elever fra 0. – 6. kl. samt 50 medarbejdere. Skolens SFO har en bred tilbudsvifte og en meget stor andel af børnene i indskolingen går i SFO. Der er ligeledes SFO for Lolland Internationale Skoles elever – det betyder at der er tæt på 200 børn der går i SFO.
Her har vi et klart mål om, at gøre vores elever så dygtige, som de kan blive. Dette både i et dannelses- og uddannelsesperspektiv.
Vi tror på fællesskabet, og på at alle mennesker gør det bedste, de kan. Derfor sætter vi relationer og den enkeltes trivsel højt i vores arbejde, således at vi også i fremtiden vil være et attraktivt sted for elever, forældre og personale.
Du bliver en del af en udviklingsorienteret skole, hvor vi konstant er optaget af, at skabe de bedst mulige betingelser for eleverne. Vi tror på, at vi som professionelle voksne gør en forskel – særligt når vi trives, mens vi går på arbejde. Vores skole har gennem længere tid været i positiv udvikling. Det skyldes i høj grad vores engagerede lærere og pædagoger. Vi er en skole med fokus på faglighed, trivsel og differentieret undervisning.
Skolen har et tæt samarbejde med det lokale foreningsliv, Musikskole og Ungdomsskole, hvor eleverne også bruger en del af deres fritid.
Klassepædagog, Lasse og Børnehaveklasseleder, Sonja – "Det er en skole i konstant udvikling, hvor der er plads til sparring, teammøder, fagteammøder og fælles forberedelse. Vi har en ledelse der lytter, vejleder og guider os i de udfordringer der er i hverdagen".
"Vi er en personalegruppe med humor. Vi hygger og har det godt med hinanden og vi hjælper hinanden".
Vi tilbyderDu bliver en del af Maribo Skoles ledelsesteam, som består af en indskolingsleder, en afdelingsleder for udskolingen på Borgerskoleafdelingen og en skoleleder, men du vil også blive godt understøttet af vores sekretærer.
Vi har et godt samarbejde i ledelsesteamet, hvor vi sammen sætter retning og sparrer med hinanden omkring vores fælles opgaver og de enkelte afdelinger. Vi har en professionel tilgang til samarbejdet, men der er også plads til humor.
Du får en lederrolle i en organisation, hvor der er plads til forskellighed og de gode idéer. Der er fokus på videreudviklingen af en kultur med professionelle læringsfællesskaber i både teams, men også i forhold til organisationens øvrige samarbejdsrelationer.
Vi har fokus på muligheden for, at du kan udvikle dig og trives som leder.
Vi leder efter noget helt særligt - måske er det dig?Vi leder efter:
- en faglig stærk og praksisorienteret indskolingsleder med uddannelsesbaggrund som pædagog - gerne med ledelseserfaring
- en med lederuddannelse på diplomniveau eller ønske om, at erhverve dette
- en nærværende og troværdig leder, med gode kommunikative evner, som har let ved at skabe relationer til medarbejdere, forældre og samarbejdspartnere
- en der tør, kan og vil medarbejderledelse. Du er synlig i hverdagen og har fokus på trivsel og arbejdsmiljø
- en der kan facilitere medarbejdernes løsning af kerneopgaven og har pædagogisk og didaktisk indsigt
- en der er passioneret og engageret - og motiveres af at gå forrest og være det gode eksempel, men også har en god fornemmelse for, hvornår man skal gå bagerst.
Så ring gerne til skoleleder Henrik Andreasen på tlf. 54 67 70 40 / 20 67 82 51 til en uformel snak om stillingen og eventuelt et besøg på skolen.
Du kan også finde yderligere informationer om Blæsenborgafdelingen på vores hjemmeside (Mariboskole.aula.dk).
Løn og ansættelsesvilkårLøn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Ansættelse pr. 1. august 2023.
Vi gør opmærksom på, at der bliver indhentet børneattest og straffeattest på personen, der tilbydes stillingen.
Hvad nu?Hvis du tænker: "Selvfølgelig er jeg jeres nye indskolingsleder. Jeg er både udviklingsorienteret og jeg ved, at godt samarbejde på tværs har afgørende betydning", så send straks din ansøgning via nedenstående link, eller senest søbdag den 4. juni 2023.
Samtalerne afholdes i uge 23, og der afholdes to samtalerunder. Kandidater der går videre til anden samtale, skal muligvis gennemføre en personprofilanalyse.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=fbdd5a1b)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lolland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Lolland Kommune - Blæsenborgafdelingen, Blæsenborg Allé, 4930 Maribo
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=fbdd5a1b&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5821877