IT-sikkerhedskonsulent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Interesserer du dig for IT-sikkerhed? Drives du af at arbejde i krydsfeltet mellem teknisk sikkerhed og formidling af komplekst stof ud i organisationen? Så læs mere her!

I Lolland Kommune er der et øget fokus på IT-sikkerhed, og der arbejdes med både den tekniske, den adfærdsmæssige og den juridiske del af sikkerhed. 

Lolland kommune arbejder ud fra en risikobaseret tilgang til den tekniske side af informationssikkerhed og i en tid, hvor vi er i gang med at bygge et solidt fundament for, hvordan vi arbejder med IT-sikkerhed, vil du få en vigtig rolle i forhold til vores samlede IT-sikkerhed. Dit daglige arbejde vil være præget af samarbejde og tæt dialog med eksisterende informationssikkerhedskonsulenter, tekniske IT-medarbejdere, ledelse og eksterne leverandører. 

Du vil arbejde med følgende områder:
  • Koordinere og sikre fremdrift på vores sikkerhedsindsatser, eksisterende og nye.
  • Sikre implementering og drift af relevante løsninger, der samlet set højner vores IT-sikkerhedsmæssige niveau.
  • Udarbejde og implementere politikker og procedurer på sikkerhedsområdet.
  • Sætte niveauet for intern awareness-træning, kampagner, test m.v.
  • Vurdere og håndtere sikkerhedsrisici i samarbejde med kolleger i IT-afdelingen.
  • Bistå ved og håndtere eventuelle sikkerhedsbrud, samt rapportere til ledelsen om aktuel sikkerhedsstatus.
  • Sikre den nødvendige dokumentation og opfølgning på området.
Er det dig?

Vi forventer at du har en relevant IT-faglig uddannelse evt. suppleret med IT-sikkerhedskurser/uddannelser. Du arbejder måske allerede med IT-sikkerhed, eller du har erfaring med IT-infrastruktur og har designet og implementeret server- og eller netværksløsninger og ad den vej fået interesse for at bygge løsninger med et højt IT-sikkerhedsniveau. 

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med og kendskab til gængse sikkerhedsværktøjer og teknologier ligesom det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til ISO 27001/2, NIS2, CIS kontrollerne.

Hos os kommer du både til at arbejde med opgaverne selvstændigt og i samarbejde med teamet. Du får mange forskellige opgaver sideløbende og skal følge dem helt til dørs med et tilfredsstillende resultat. Du har et udpræget projektleder-gen og har det godt med at have ansvar for komplekse opgaver og projekter.

Det er vigtigt, at du kan dokumentere, beskrive og formidle skriftligt, da det er en grundlæggende præmis for området og der vil være rapportering af forskellig art til ledelsen.

Vi tilbyder

En spændende hverdag, hvor én af dine første store opgaver bliver, i tæt samarbejde med ledelsen, at lægge et roadmap over de it-sikkerhedsinitiativer der skal arbejdes med de næste måneder og år frem. 

IT i Lolland kommune består af 3 tæt forbundne teams, samt et team med fokus på informationssikkerhed. Teamet IT-infrastruktur, hvor denne stilling er placeret, varetager drift og udvikling af kommunens netværk, datacenter, enhedsstyring, deployment, udvikling af RPA-løsninger, samt den tekniske sikkerhed omkring dette. Teamet består af 10 medarbejdere.

Lolland Kommune er en ambitiøs organisation, der vil gøre en forskel for lokalsamfundet og den udvikling, der er i gang her. Vi lægger vægt på at være en organisation, der er tilpasningsdygtig, har korte beslutningsveje, er handlekraftig og delegerer i tillid til medarbejderes faglige dømmekraft og som betoner stærk faglighed gennem investering i kompetenceudvikling.

Stillingen er nyoprettet, og du har derfor mulighed for at påvirke både indhold og retning.  

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid og med placering i det gamle Rådhus på torvet i Maribo. 

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse. Der er mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse, herunder to hjemmearbejdsdage, og endvidere gode muligheder for videre- og efteruddannelse. Der aftales løn efter kvalifikationer og erfaring.

Der medfølger mange rettigheder og fordele ved at være ansat i det offentlige, som f.eks. overenskomstforhandlet løn, gode pensionsordninger, 6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse, barsel med løn, to årlige omsorgsdage pr. barn under 7 år og overenskomstbestemte seniordage.

Lolland Kommune står midt i en rivende udvikling

Store infrastrukturprojekter skaber vækst, udvikling og jobs, og når Femern-forbindelsen står færdig i 2028, vil den nye transportkorridor til Europa give vækstmuligheder for nye og eksisterende virksomheder. Men en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn finder du Lolland, som byder på et livligt lokalsamfund med små idylliske købstæder, storslåede landskaber og naturoplevelser for alle. 

Du kan læse mere om at bosætte dig i Lolland Kommune og om mulighederne for job til dine nærmeste via linkene nedenfor: 

Lolland Lever Livet (Lolland.dk)

Firstmover (Firstmover.nu)

Fleksible udlejningsregler (Lolland.dk)

Maribo ligger midt på Lolland, lige ved motorvejen og kan nås på ca. 1 time fra Næstved eller Køge.

Ansøgningsproces

Ansøgningsfristen er søndag den 7. januar 2024. Samtaler afholdes løbende.

Ansøgere, der går videre til 2. samtale, vil blive bedt om at gennemføre en personprofilanalyse og vil blive præsenteret for en case-opgave.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder for IT-infrastruktur Lisbeth Jørgensen på tlf: 54 67 76 96 eller e-mail: ljorg@lolland.dk

Vi ser frem til at modtage ansøgning og CV samt eventuelt relevante bilag.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7111276b)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lolland Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Lolland Kommune - IT-Infrastruktur, Rådhuset, 4930 Maribo

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955143

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet