Konsulent til pædagogisk udvikling og kvalitetsforbedring i dagtilbudsområdet i Lolland Kommune

dato

Vil du være med til at skabe læringsmiljøer, hvor alle børn trives, udvikler sig og har deltagelsesmuligheder? Brænder du for pædagogisk udvikling, kvalitet og samarbejde – og vil du bidrage til at omsætte visioner til praksis? Så er du måske vores nye kollega i Lolland Kommune.

Vi søger en konsulent, der skal omsætte politiske mål og nyeste viden til praksis og skabe høj kvalitet i dagtilbudsområdet.

Om stillingen

Som konsulent bliver du en del af Staben for Skole og Dagtilbud, hvor du understøtter dagtilbudslederne, sektorchef og souschef i at sikre en bæredygtig drift og udvikling af dagtilbudsområdet, som er organiseret med selvstændige daginstitutioner i byområderne Maribo, Rødby og Nakskov, og to landsbyordninger med daginstitutioner i Søllested og Østofte. Lolland Kommunes omkring 60 dagplejere er tilknyttet den selvstændige enhed Dagplejen Lolland.

Du arbejder med politisk og administrativ betjening, analyser og opfølgning, der skaber sammenhæng mellem politiske mål og praksis.

Som konsulent bliver du en vigtig sparringspartner for dagtilbuddene og en del af et team, der arbejder for at styrke kvaliteten i 0–6-årsområdet. Du kommer til at:

  • Understøtte dagtilbud i udviklingen af inkluderende læringsmiljøer og tidlig indsats.
  • Bidrage til dialogbaseret tilsyn med fokus på læring og kvalitetsudvikling.
  • Være med til at implementere strategier og udviklingsprojekter, der skaber sammenhæng mellem politiske mål og praksis.
  • Understøtte dagtilbuddene i arbejdet med børn, der har brug for ekstra støtte, så vi sikrer inkluderende læringsmiljøer og tidlig indsats i tæt samarbejde med tværfaglige aktører.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har erfaring fra dagtilbudsområdet – fx som pædagog med relevant efter/videreuddannelse, leder eller konsulent – og at du:
  • Har blik for både praksis og udvikling.
  • Kan skabe relationer og samarbejde på tværs.
  • Bruger data og evaluering som grundlag for udvikling.

Et stærkt fagligt og socialt fællesskab

Du bliver en del af en stab med højt fagligt niveau og et stærkt kollegialt og socialt sammenhold. Du kommer til at indgå i tæt samarbejde med to nuværende dagtilbudskonsulenter, og hele staben bestående af 15 medarbejdere, der dækker både dagtilbuds- og skoleområdet. Vi arbejder tæt sammen om at skabe helhed og kvalitet på 0-18 årsområdet, og vi lægger vægt på vidensdeling, fælles refleksion og koordinering. Du vil derfor også forventes at have et blik for hele sektorens opgave og samarbejdet med øvrige sektorer.

Vi tilbyder
  • En spændende og varieret stilling med stor indflydelse på udviklingen af dagtilbudsområdet.
  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger.
  • Mulighed for at arbejde med strategisk udvikling og kvalitetsløft i praksis.
  • Mulighed for hjemmearbejde op til to dage om ugen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet referencer, børneattest og straffeattest ved ansættelse.

Tiltrædelse 1. april 2026.

Stillingen er placeret i Staben for Skole og Dagtilbud, Jernbanegade 7, 4930 Maribo og refererer til souschefen for området.

Ansættelsesproces:

Ansøgningsfristen er d. 5. februar. Ansættelsesudvalget udvælger kandidater d. 6. februar.

1. samtale afholdes d. 16. februar og 2. samtale d. 25. februar.

Mellem 1. og 2. samtale foretager Lolland Kommunes HR-afdeling en personligheds- og adfærdstest, hvor kandidaten får tilbagemelding inden 2. samtale.

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte souschef Peder Skelbo Hansen pesha@lolland.dk – mobil 29353248 og/eller dagtilbudskonsulent Karina Christiansen kachi@lolland.dk - mobil 51489198 og evt. besøge os inden ansøgning.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lolland Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Staben Skole og Dagtilbud, Jernbanegade, 4930 Maribo

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/39df4b91-da6e-4c62-a242-cdf09459bd5c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet