BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I Distriktspsykiatrien Maribo brænder vi for at gøre en positiv forskel i menneskers liv, når de oplever psykiske udfordringer. Vores dedikerede team er på en mission for at hjælpe, og vi har brug for dig til at styrke vores indsats.
Er du uddannet lægesekretær, og har du lyst til at arbejde i et F-ACT team, så er det måske dig, vi mangler. Vi søger en lægesekretær til vores F-ACT team på 37 timer om ugen, fordelt i tidsrummet, mandag – torsdag, kl. 8.00-15.30, og fredag fra kl. 8.00-15.00 / kl. 8.00-13.00.
Kan du se dig selv i fællesskab med sygeplejersker, social – og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, psykologer, psykiatere, peers, socialrådgiver og sekretærer, der brænder for at gøre en forskel for mennesker med psykiske lidelser? Så er du måske vores nye kollega i Distriktspsykiatrien i Maribo.
Distriktspsykiatrien Maribo består at 2 teams, F-ACT Lolland og F-ACT Guldborgsund, hvori du som lægesekretær, vil indgå i F-ACT Guldborgsund.
F-ACT
F-ACT er en fleksibel, udgående og opsøgende psykiatrisk behandling i nærmiljøet. F-ACT er en metode for ambulant psykiatrisk behandling, der har en fleksibel tilgang til patienterne med udgangspunkt i, hvor de er i deres patientforløb.
Der tilbydes intensiv behandling i perioder, hvor der er brug for det, og det nedjusteres til individuel tilpasset behandling, når patienten har det bedre igen.
Hvem er vi
I Distriktspsykiatrien Maribo er vi ordentlige og ambitiøse, og vi tager ansvar og bruger vores handlerum. Arbejdsglæde er fundamentet for vores arbejdsdag, hvor vi altid stræber efter at hjælpe flest muligt, bedst muligt.
Vi kan have travlt, men vi tager os tid til fællesskab, humor, trygge rammer, godt kollegafællesskab, udvikling og uddannelse. Vi dyrker en kultur, der værdsætter og giver plads til innovative ideer samt medindflydelse.
Vi er et ambulant behandlingstilbud, der udreder og behandler patienter over 18 år. Vi behandler bl.a. patienter med skizofreni, psykoser, depression og mani, samt svære personlighedsforstyrrelser. Og fra efteråret 2024, skal vi endvidere implementere ny ambulant behandling til patienter med dobbeltdiagnoser, altså patienter der kæmper med både psykisk sygdom og misbrug.
Patienterne henvises primært fra praktiserende læger og fra sengeafsnittene på Psykiatrihospitalet Oringe i Vordingborg. Vi har samarbejde faggrupperne imellem, og imellem de enkelte afsnit i Psykiatrien Syd. Vi samarbejder desuden eksternt med Socialpsykiatri, Jobcentre, RUG, Kriminalforsorgen mv.
Opgaver og ansvar
- Telefonpasning
- Deltagelse ved F-ACT boardmøde dagligt
- Deltagelse og skrivning ved behandlingskonference en gang ugentligt
- Håndtering af arbejdslister i Sundhedsplatformen, herunder henvisninger, kodefordeler, tolkebestillinger, receptopretteler og skanning til diverse arkiver.
- Kvalitetssikring af arbejdslister og arbejdsgange i Sundhedsplatformen i forhold til korrekt registrering
- Træk af rapporter til forskellige formål bl.a. tavlemøder
- InBasket opgaver
- Du vil være ambulatoriets ansigt udadtil, og har dermed også det daglige ansvar for teamets hovedpostkasse og besvarelse af daglige henvendelser også i venteværelset
Vi kan tilbyde
- Et godt og spændende arbejdsmiljø i psykiatrien, hvor vores fornemste opgave er at servicere patienter og pårørende
- Indflydelse på egne arbejdsopgaver
- Eget kontor
- 4 sekretærer i Maribo, 2 i Distriktspsykiatrien (inkl. dig) og 2 i Psykiatrisk Klinik (placeret på 1. sal) der hjælper hinanden på tværs og mødes til sekretærmøde en gang månedligt.
- Engagerede kollegaer, der hjælper hinanden
- Sekretærmøder - Vidensdeling (19 sekretærer i Psykiatrien Syd) og årlig workshops til årsoprydningen
- Mulighed for kompetenceudvikling og spændende opgaver
- Deltagelse i personalemøder, supervision, læringstimer og andre møder i Distriktspsykiatrien
Vi ønsker, at du
- Er uddannet lægesekretær og har kendskab til Sundhedsplatformen og gerne det ambulante område
- Har erfaring med patientkontakt, gerne fra psykiatrien
- Er god til at prioritere i opgaver og samtidig bevare overblikket
- Kan arbejde selvstændigt, struktureret og effektivt og tage aktiv del i egen faglig udvikling
- Udviser fleksibilitet og bidrager til et godt samarbejde og arbejdsmiljø
- Er smilende og imødekommende
Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst, samt efter aftale om lokal løndannelse.
Straffeattest: I forbindelse med ansættelsen skal der, jf. Regionernes politik herom, indhentes en offentlig straffeattest.
Ansættelsessamtaler: afholdes i uge 21/2024.
I Region Sjælland anerkender vi, at alle medarbejdere er forskellige, og at disse forskelle er et aktiv. Vi har i Region Sjælland brug for dygtige og talentfulde medarbejdere uanset køn, alder, baggrund, handicap, seksuelle orientering, religion og eventuelle begrænsninger. Vi ser mangfoldighed og ligestilling som en styrke for både det faglige, det kollegiale og det udviklende arbejde. Region Sjælland opfordrer derfor potentielle kandidater til at søge vores opslåede stillinger uanset livsfase og situation.
PS: Se Psykiatriens Syds matrikler, din kommende arbejdsplads, ved at klikke her: Psykiatrien Syd | SkyPixel. Og hvis du er ekstra nysgerrig på organisationen, de ansatte der arbejder her og de mennesker som vi hjælper, så følg os eventuelt på vores instagram profil: Psykiatrien_Syd.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lolland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6037186