BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du levere en serviceorienteret og imødekommende support til vores medarbejdere og ledere indenfor løn- og personaleadministration? Så er du måske vores nye lønkonsulent!
Da en af vores erfarne lønkonsulenter fratræder for at gå på pension, søger vi en kompetent og udviklingsorienteret lønkonsulent til at supplere de øvrige 6 kollegaer i Team HR-Løn i Sektoren for HR og IT.
Sektoren for HR og ITSektoren for HR og IT omfatter ca. 50 medarbejdere og er organiseret med en sektorchef og 4 teamledere, som har ansvaret for sektorens 6 teams. Sektoren varetager opgaver indenfor alle aspekter af HR og IT, dvs. løn, jura, arbejdsmiljø, ledelses- og medarbejderudvikling koblet med digitalisering, IT-infrastruktur, IT-service, effektivisering og sammenhængen mellem disse på tværs af hele Lolland Kommune.
Din hverdagArbejdet som lønkonsulent indeholder mange alsidige opgaver indenfor personaleadministration og lønsagsbehandling. Opgaverne indeholder bl.a.:
- Lønindberetning og lønberegning
- Udarbejdelse af ansættelsesbreve, ændringsskrivelser mv.
- Indhentning af refusioner ved sygdom, barsel, fleksjob mv.
- Afstemninger
- Rådgivning og support til kommunens ledere og medarbejdere
Du får tildelt dit eget personaleområde, hvor du skal have kendskab til og omsætte personalegruppernes overenskomster herunder løntrin, pensionssatser, barsels- og ferieregler m.m. til lønsystemet. Dit personaleområde vil bl.a. bestå af administrative enheder (konto 6 personale), politikere samt råd og nævn samt pleje- og aflastningsfamilier.
I perioder skal du kunne bevare et skarpt fokus og kunne holde hovedet koldt under pres, da der er månedlige deadlines, hvor du skal nå i mål med dine opgaver.
I Lolland Kommune har vi KMD OPUS som løn- og personale system. Det vil derfor være en klar fordel, hvis du har erfaring med dette system.
Vi kan tilbyde dig- Udviklende og spændende opgaver
- Gode muligheder for faglig udvikling gennem både opgaver, netværk og efteruddannelse
- En fleksibel og familievenlig arbejdsplads, som samtidig stiller krav til opgaveløsningen hos dig og dine kolleger
- Kompetente og søde kolleger i et uformelt arbejdsmiljø
- En afdeling, hvor vi hele tiden arbejder udviklingsorienteret
Vi har teammøde hver 14. dag, og vi er gode til at sparre med hinanden, hvis en af os sidder med en problemstilling eller en faglig udfordring.
Om dig- Du kommunikerer tydeligt i skrift og tale
- Du kan levere digital service og guide kommunens ledere i brugen af vores selvhjælpsløsninger
- Du har blik for effektiviseringsprocesser - også af din egen funktion og arbejdsgange
- Du bidrager med innovative løsningsforslag på opgaver indenfor teamets opgaveportefølje
- Du besidder overblik, har helhedsforståelse og forstår den organisation, du er en del af
- Du er fleksibel ift. ændringer i arbejdsopgaver
- Du er en teamspiller og bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø
- Har praktisk erfaring med løn- og personaleområdet
- Har erfaring i fortolkning af overenskomster og arbejdstidsregler
- Har færdigheder indenfor brugen af Excel
- Er kontoruddannet eller tilsvarende administrativt uddannet
- Har et positivt og engageret ’drive’
- Bidrager til vores servicekultur
- Trives med deadlines og – af og til – hektiske arbejdsdage
- Arbejder struktureret og har overblik
Ansøgningsfristen er søndag den 22. oktober 2023.
Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 43
Løn og ansættelsesforholdLøn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Stillingen er på fuldtid med tiltrædelse pr. 1. december 2023 eller snarest derefter.
Der indhentes straffeattest på den person, der tilbydes stillingen.
Yderligere oplysningerHvis du har spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Signe Riise-Knudsen tlf. 28 57 06 54 eller lønkonsulent Sanne Clausen tlf. 54 67 68 27.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=847aedd3)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lolland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Lolland Kommune - HR - Løn, Rådhuset, 4930 Maribo
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5916726