BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du stå i spidsen for en ny grøn fødevarealliance med sigte på at fremme brugen af lokalt producerede fødevarer i såvel offentlige som private køkkener.
I samarbejde med Region Sjælland og en række private aktører, har vi etableret et initiativ, der sigter mod at omstille den lokale fødevareproduktion, forbedre fødevarekvaliteten, forbedre madoplevelser for regionens borgere og fremme sundhedsforebyggelse gennem lettere adgang til sundere mad. Vi benytter dermed det offentliges efterspørgsel som driver, samtidig med at vi styrker den regionale udvikling gennem øget investeringer og etablering af lokale arbejdspladser.
Vi søger en engageret og kompetent projektleder til at lede og styre det 3-årige projekt, hvor du vil have ansvaret for at styre og lede projektet i samarbejde med en række private aktører, Region Sjælland, offentlige institutioner m.v.
- Planlægning, koordinering og implementering af alle projektaktiviteter.
- Opbygge og vedligeholde relationer med relevante interessenter, herunder landmænd, fødevareproducenter, offentlige institutioner og samarbejdspartnere.
- Effektiv håndtering af budgetter og ressourcer for at sikre projektets succes.
- Skabe klar og effektiv kommunikation både internt og eksternt for at opnå forståelse og opbakning til projektets formål og mål.
- Løbende afrapportering om projektets fremskridt, udfordringer og resultater.
- Erfaring med projektledelse og en stærk kommerciel forståelse. Kendskab til landbrug, fødevareproduktion eller relaterede områder vil være en fordel.
- Stærke kommunikations- og samarbejdsevner og evnen til at skabe og vedligeholde positive relationer med en bred kreds af interessenter.
- Forståelse for grøn omstilling og bæredygtighed i fødevaresektoren.
- Analytiske færdigheder til at evaluere og optimere projektaktiviteter.
- En unik chance for en central placering i et spændende projekt.
- Mulighed for at blive en del af et team med et positivt arbejdsmiljø, en uformel omgangstone og frihed under ansvar.
- Løn efter kvalifikationer.
- 3-årig projektansættelse.
Fonden Business LF er erhvervslivets og Lolland og Guldborgsund kommuners fælles udviklingsorganisation til fremme af jobvækst og investeringer. Vi holder til i Maribo på Lolland-Falster.
Se mere på www.businesslf.dk
Projektet ”Fødevarer som driver for regional udvikling og grøn omstilling” har Region Sjælland som målgruppe og du får en central placering i et spændende og dynamisk team. I rollen som projektleder refererer du til udviklingsdirektør Mads Stærk.
Vi planlægger at afholde første samtalerunde 26. januar og anden runde samtaler 30. januar.
For yderligere oplysninger kontakt udviklingsdirektør Mads Stærk på +45 2324 4521.
Se mere om Business Lolland-Falster her: www.businesslf.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lolland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Fonden Business LF, Kidnakken, 4930 Maribo
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5967359