BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du interesseret i at undervise og engagere børn, unge og voksne gennem musik?
Lolland Musikskole søger en saxofonunderviser, der vil være en del af vores fællesskab – Fra KBH’s hovedbanegård til Maribo i tog tager det 1,45 time og i bil 1:35 time.
Sammen om Musik og LæringPå Lolland Musikskole lægger vi stor vægt på stærke samarbejdsrelationer mellem både undervisere og elever. Selvom vi er en mindre musikskole med 26 ansatte primært på deltid, betyder vores tætte samarbejde, at vi hurtigt kan tilpasse os og udvikle nye undervisningsmetoder og undervisningstilbud i fællesskab. Dette skaber et professionelt og engageret arbejdsmiljø, hvor vores fokus er, at både kolleger og elever trives. Vi tror på, at musikundervisning handler om mere end blot teknik – det handler om at skabe relationer, fællesskaber og hjælpe eleverne med at finde deres vej ind i musikken.
En arbejdsdagDin arbejdsdag starter i et af vores to musikskolehuse, hvor du vil have mulighed for at undervise forskellige gruppe af elever. Dagen inkluderer soloundervisning af elever på forskellige niveauer, holdundervisning eller projektundervisning, hvilket giver dig mulighed for at udfolde dine pædagogiske evner. Vi værdsætter samarbejde med andre institutioner og opfordrer alle undervisere til at bidrage til vores initiativer, der fremmer samarbejdsforbindelser. Der er altid tid til at udveksle idéer og erfaringer med kollegerne over en fælles frokost og eventuelt fælles aftensmad, afhængigt af hvornår du møder ind og har fri. Der er mulighed for at lægge forberedelsestiden hjemme.
Vi søger dig som:- kan undervise i saxofon, og har erfaring med både solo- og holdundervisning.
- ønsker en arbejdsdag hvor samarbejde med kolleger og elever er vigtigt.
- er åben for nye undervisningsmetoder og projekter, både på musikskolen og i andre samarbejdsrelationer.
Lolland Musikskole har i øjeblikket fire ledige stillinger: Klaver, Sangvikar, Saxofon og Sang plus Forskole. Derudover er der mulighed for timer til administrative opgaver, f.eks. projektledelse. Stillingerne kan søges individuelt med mindst 1 dag pr. stilling eller de kan kombineres efter dine ønsker og kompetencer. Vi ser frem til at høre om dine øvrige kompetencer, samt eventuelle egne idéer/projekter. Kompetencer og erfaring inden for rytmik og forskoleområdet vil være en fordel.
AnsættelsesvilkårStillingen er en 7/37 stilling – kan evt. kombineres jvf. ovenstående.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vi indhenter børne- og straffeattest på den person, der tilbydes stillingen.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=30b4c0e4)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lolland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Lolland Kommune - Lolland Musikskole, Østre Landevej, 4930 Maribo
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6126472