Social- og sundhedsassistent søges til engageret team i Rødby

dato

Brænder du for at gøre en forskel for ældre mennesker? Er du passioneret omkring dit fag? Så er du måske vores nye kollega.

Team Blomsterparken søger Social- og Sundhedsassistent 30 timer/uge, primært i dagvagt, men der kan forekomme aftenvagter.
Vi har til huse i Rødby, og teamet dækker Plejecenteret Kirsebærhaven med 18 boliger, heraf 5 ægteparboliger, og der er 3 borgere tilbage i plejecenteret Blomsterparken.

Team Blomsterparken består af cirka 20 dygtige medarbejdere, som har været i faget i mange år, og som glæder sig til at byde dig velkommen.
I Team Blomsterparken mødes vi hver morgen for at tilrettelægge dagen i samspil med hinanden. Vi vægter den innovative tilgang til opgaveløsning med stort fokus på patientsikkerhed i det daglige. Du vil som vores nye kollega få en grundig introduktion til vores organisation som helhed. Der er altid gode råd og sparring fra kollegerne i forhold til opgaveløsningen.

Vi spiller hinanden stærke på tværs af faggrupper, vi er favnende, omstillingsparate og meget glade for søde sager, og vi yder gerne ekstra for at få et godt borgerforløb.

Vi kan tilbyde:

  • Ledelse der vægter dialog, anerkendelse og tillid højt.
  • Relevant oplæring og uddannelse.
  • Faglig sparring og kollegialt sammenhold.
  • En spændende, travl og udfordrende arbejdsplads, hvor en positiv indstilling vægtes højt.
  • Indflydelse på egen arbejdsdag og vagtplan.
  • Godt humør og gode grin.
  • Mulighed for at udvikle faglige og personlige kompetencer.
  • Faglig stolthed, udvikling og vidensdeling.
  • En arbejdsplads, hvor trivsel og et godt arbejdsmiljø vægtes højt.

Vi forventer og lægger vægt på, at du:
  • Er uddannet social-og sundhedsassistent med gyldig autorisation.
  • Er faglig velfunderet.
  • Er ansvarsbevidst og kan bevare overblikket.
  • Evner at arbejde selvstændigt og tværfagligt.
  • Er fortrolig og har flair for elektronisk journalføring.
  • Er god til at begå dig blandt borgere, pårørende og kolleger ud fra en anerkendende tilgang.
  • Er mødestabil og fleksibel.
  • Kan bidrage til et godt arbejdsmiljø.
  • Er nysgerrig og brænder for dit fag.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte i stillingen.

Der medfølger mange rettigheder og fordele ved at være ansat i det offentlige, som overenskomstforhandlet løn, gode pensionsordninger, 6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse, barsel med løn, 2 årlige omsorgsdage pr. barn under 7 år og overenskomstbestemt seniordage.

Ansøgningsproces:

Ansøgningsfristen er 28.04.2025.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende. Tiltrædelse 01.06.2025.

Yderligere information:

Hvis du har spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Else Hansen på telefon +45 23 23 97 90.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lolland Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Ældre og Sundhed, Søndre Boulevard, 4930 Maribo

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ca1483f8-4f46-45a7-9966-f3161261f6c6

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet