BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På grund af borgertilgang til teamet søger vi lige nu en social- og sundhedsassistent, med opstart hurtigst muligt eller 1. juli 2023.
Ansættelsen er 28-32 timer/ugentligt.
Du bliver en del af et udekørende team midt i Maribo by med cirka 120 borgere. Vi er et lille team bestående af elever, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, en daglig planlægger og en teamleder. Teamet dækker dag-, aften- og nattevagter, og vi vægter faglighed og godt arbejdsmiljø højt.
Du vil blive tilknyttet et primært vagtlag og som social- og sundhedsassistent har du mulighed for at arbejde hver 3. weekend - Dette drøftes ved samtale.
Opgaver i teamet kan bestå af:- Medicindispensering, kontrol af dosispakket medicin, forskellige former for medicinadministration ex. Insulin, B12
- Sårbehandling, stomipleje, anlæggelse og pleje af kateter, sondeernæring - Nasalsonde - PEG-sonde
- Kompressionsbehandling, Iltbehandling, respirationsbehandling, psykisk pleje/støtte, undersøgelse og måling af værdier, elevarbejde, akut sygepleje, palliation, sygepleje, rehabiliterende indsatser og meget mere
I Ældre og Sundhed tror vi på, at vi skaber værdi for borgerne gennem menneskelig indsigt, høj faglig ekspertise og ved at have borgeren i centrum. Vi arbejder derfor ud fra en rehabiliterende tilgang for at sikre, at borgeren støttes til højest mulig grad af selvhjulpenhed. Vores arbejde foregår i tæt tværfagligt samarbejde med terapeuter, sygeplejersker og læger.
I Team Maribo 1, sørger vores planlægger for at tilrettelægge dagen i samspil med dig og dine kollegaer. Vi vægter den innovative tilgang til opgaveløsningen med stort fokus på patientsikkerhed i det daglige. Du vil som vores nye kollega få en grundig introduktion til vores organisation som helhed.
Vi forventer, at du:- Er uddannet social- og sundhedsassistent og har gyldigt autorisations-ID
- Er fagligt velfunderet
- Er ansvarsbevidst
- Evner at arbejde både selvstændigt og tværfagligt
- Er fortrolig med elektronisk journalføring
- Er god til at begå dig blandt borgere, pårørende og kollegaer ud fra en anerkendende tilgang
- Er mødestabil, fleksibel og positiv
- Kan bidrage til et godt arbejdsmiljø
- Har gyldigt førerbevis til bil
- En spændende arbejdsplads, hvor der er mulighed for at udvikle faglige og personlige kompetencer
- Gode kollegaer, som glæder sig til at byde dig velkommen
- Faglig stolthed, udvikling og videndeling
- En arbejdsplads, hvor trivsel og et godt arbejdsmiljø vægtes højt
- Indflydelse på egen arbejdsdag
- Frisk luft, vi cykler i dagvagt og køre i bil i aftenvagt
- Gode grin og godt humør
Du kan læse mere om stillingen i Job- og personprofilen for social- og sundhedsassistenter (PDF).
Du kan ligeledes se organisationsdiagrammet for Ældre og Sundhed i Lolland Kommune (PDF).
AnsøgningsprocesSend din ansøgning og relevante uddannelsespapirer online ved at klikke på "Ansøg".
Det skal bemærkes, at der inden ansættelse vil blive rekvireret straffeattest.
Der medfølger mange rettigheder og fordele ved at være ansat i det offentlige, som fx overenskomstforhandlet løn, gode pensionsordninger, 6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse, barsel med løn, 2 årlige omsorgsdage pr. barn under 7 år og overenskomstbestemte seniordage.
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Yderligere oplysningerHvis du vil høre mere om at arbejde hos os, er du meget velkommen til at tage kontakt til Teamleder Camilla Jensen på tlf: 23 23 99 68
Holder du – lige som os – meget af at hjælpe andre mennesker, så glæder vi os til at høre fra dig.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=4755344f)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lolland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Lolland Kommune - Team Maribo 1, Østre Boulevard, 4930 Maribo
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=4755344f&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5825728