Specialarbejder søges til maskinvedligeholdelse i Lolland Kommunes grønne områder

dato

Har du erfaring med at betjene maskiner og vil du bruge din ekspertise til at vedligeholde og udvikle vores kommunes udendørs områder? Så er det dig, vi søger!

Om jobbet

Park og Vej i Lolland Kommune søger en specialarbejder med solid erfaring som maskinfører til alsidige maskinopgaver. Du bør have erfaring med at køre værktøjsbærer Hako eller lign., større traktormonterede græsslåmaskiner, minigravere og andre maskiner til vedligeholdelse af grønne områder, veje og anlæg i hele kommunen.

En moderne maskinpark

Park og Vej er en moderne entreprenørvirksomhed, der varetager vedligeholdelsen af kommunens anlæg, veje og grønne områder. Vi bruger avancerede maskiner til at sikre, at vores kommune fremstår velplejet og funktionel for både borgere og erhvervsliv. Vores maskinførerteam spiller en central rolle i arbejdet med at slå græs, beskære træer, anlægge nye områder og vedligeholde vejnettet. Du vil få ansvar for at køre og vedligeholde de maskiner, der holder kommunen kørende.

Vi forventer, at du:

  • Har solid erfaring med at betjene relevante maskiner som græsslåmaskiner, minigravere eller lignende
  • Har erfaring inden for det grønne område og vedligeholdelse af anlæg
  • Har kørekort til minimum kategori B – gerne BE
  • Kan arbejde selvstændigt og i teams
  • Har kurset ”Vejen som arbejdsplads” eller er villig til at tage det
  • Er fleksibel og klar til at indgå i vinterberedskabet og andre skiftende arbejdsopgaver
  • Er alsidig og har en positiv tilgang til både maskin- og forefaldende opgaver

Vi tilbyder:
  • Sæsonansættelse eller fast fuldtidsstilling afhængig af samlede kvalifikationer, sammenholdt med dit ønske og vores behov, der er mulighed for at aftale forskudt arbejdstid og/eller arbejde i mertid
  • Gode kollegaer og spændende maskinopgaver
  • Stor frihed til at planlægge din arbejdsdag
  • Gode muligheder for videreudvikling og uddannelse

Ansøgningsproces

Send din ansøgning nedenfor senest fredag den 8. August 2025.

Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning snarest.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.

For yderligere oplysninger kan du kontakte:
  • Ole Sejr, driftsleder tlf. 61 35 73 37 eller
  • Christian Coelet Mathiasen, driftsleder tlf. 23 26 26 75.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lolland Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Grøn Drift, Østre Landevej, 4930 Maribo

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/02b31771-7f7c-4e41-a069-6e8926be4439

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet