BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Blended care – Lige adgang til kvalificeret psykiatrisk hjælp
Psykiatrien Syd er kendt for at gå foran, være nyskabende og for at tænke i kreative løsninger på de udfordringer psykiatrien står med.
Skabelsen af en Onlineklinik i København har de seneste år hjulpet os med at få kvalificeret psykolog og speciallægedækning ud til udkanterne af vores optageområde. Distriktspsykiatrien i Maribo har i flere år benyttet af sig af en blended care model, og nu er Psykiatrisk Klinik i Maribo også begyndt at tilbyde modellen til vores målgruppe.
Onlineklinikken i København - Det bedste fra 2 verdener
Vi forestiller os, at du på den ene side drømmer om et kontor midt i hjertet af København, men samtidigt gerne vil bringe dine faglige ressourcer ud til den befolkningsgruppe, som har allermest brug for dine psykiatriske kompetencer.
Fra Onlineklinikken vil du kunne varetage hovedparten af dine opgaver med udredning og behandling på distancen. Men der vil også være et kontor til rådighed i klinikken i Maribo – kun 3 min. fra motorvejsafkørslen.
Vi forestiller os, at du vil have (mindst) én fast dag om ugen, hvor du arbejder fra Maribo – både med mulighed for at se patienterne IRL, men også mhp. at styrke det kollegiale fællesskab med klinikkens øvrige personalegruppe bestående af læger, psykologer, sygeplejersker, SSA’er og lægesekretærer.
Evt. deltagelse i bagvagtsrul er til drøftelse
Et rummeligt ambulatorie
Helt bogstavelig talt flyttede vi i 2023 til nye store lyse lokaler i Maribo. Men vi er også som team kendetegnet ved at være bredt tværfagligt funderet, og vi udfordrer gerne rammerne for behandling og tænker kreativt, når vi skal løse hverdagens udfordringer.
Vi varetager ambulant behandling af patienter med ikke-psykotiske lidelser bosiddende i Lolland og Guldborgsund Kommuner. Vi har pakkebehandlingstilbud til patienter med depression, angst, OCD, PTSD, ADHD og personlighedsforstyrrelse. Den lokale ledelse består af en Ledende Specialpsykolog og en assisterende oversygeplejerske. I Onlineklinikken er der desuden ansat en ledende overlæge.
Behandlingen i klinikken består primært af psykoedukation, psykoterapi og medicinering. Vi udreder og behandler patienter både indenfor rammerne af vores pakkeforløb men også uden for rammerne af pakkerne – udredning og behandling søges tilpasset den enkelte patients behov og med respekt for deres kliniske såvel som personlige recovery.
Vi har et tæt internt samarbejde både faggrupperne imellem, og imellem de enkelte afsnit i Psykiatrien SYD. De ambulante enheder har korte daglige online konferencer med sengeafsnittene og hver 3. tirsdag i måneden vil du deltage i vores store fælles læge- og psykologmøde på Oringe i Vordingborg.
Vi forventer meget af hinanden
Som speciallæge ved Psykiatrisk Klinik Maribo vil du få det formelle behandlingsansvar for ca. halvdelen af vores for tiden 220 patienter. Det kan lyde af meget, men du vil have en gruppe af kompetente og erfarne kliniske kontakpersoner med sundhedsfaglig baggrund, som du trygt kan uddelegere ansvar til. Du vil også arbejde tæt sammen med en dygtig psykologgruppe, som bidrager både til den diagnostiske udredning og til den terapeutiske behandling af patienterne. Målet for os er, at alle patienter skal føles som vores patienter. Du vil aldrig stå alene, hvis du vælger at arbejde som en del af vores team.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lolland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6054231