Sygeplejerske til udekørende sygeplejeteam, 32-37 timer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du med på holdet i det udekørende Team Sygepleje Nakskov, så er du sikker på at blive en del af: 

  1. Et team, som vægter et godt fællesskab, hvor vi drager omsorg for hinanden, 
  2. Et team, som tilbyder attraktive arbejdstider og 
  3. Et team, hvor det er muligt at udvikle din faglighed, både som nyuddannet, men også som erfaren sygeplejerske!

Team Sygepleje Nakskov søger sygeplejersker til faste stillinger fra 1. december 2023 eller efter aftale. Ansættelsen er på 32-37 timer pr. uge, og består primært af dagvagter, cirka to aftenvagter pr. måned, samt weekendvagt hver 4-6 uge.

Om Team Sygepleje Nakskov

Sygeplejen i vores udekørende team er i en konstant udvikling – du vil hele tiden møde nye opgaver og borgere, som søger løsninger og holder din faglighed ajour.

Vi modtager borgere i eget hjem efter udskrivelse, der fortsat har brug for tæt sygepleje, og som vi varetager i eget hjem. Borgere idag udskrives med parenteral ernæring, sonde, kateter pleje, subkutane injektioner, dræn m.m. Det foregår ofte i tæt samarbejde med andre samarbejdspartnere, som egen læge, sygehuset, visitationen, hjemmeplejen, træningsenheden m.m.

I vores team har vi en gruppe af uddannede palliative sygeplejersker, som sætter rammerne for den palliative sygepleje i eget hjem. Flere af vores borgere vælger at have den sidste tid i eget hjem, og i samråd med den kommunale lægefaglige konsulent, tilrettelægges et trygt forløb for borgeren.

I denne video kan du møde vores sygeplejersker Marianne, Joan, Rikke, planlægger Linda og teamleder Lena, som fortæller om teamet.

En del af de øvrige indsatser vi leverer, er sårbehandlinger. Vi har uddannede sårsygeplejersker, som leverer sårbehandlinger i eget hjem, eller på en af vores 2 sygeplejeklinikker. Derudover er der opgaver, som medicindispensering, INR måling, vejledning af studerende, både på 1, 2, 4 og 6 semester niveau. Sygeplejerskerne i vores team har særlige fokusområder, som inkontinens, hygiejne sygeplejerske, diabetes og bidrager med undervisning og vejledning af SSA og SSH.

Er du til de mere uforudsigelige sygeplejeopgaver, så håndterer vi i øjeblikket dagligt akut opkald fra egen læge, borgere m.m. Her skal sygeplejen ofte vurdere borgerens aktuelle udfordrede helbredstilstand. Det kan være opgaver som at måle værdier, herunder crp, vurdere hvorvidt borger skal indlægges, ses af egen læge i eget hjem eller andet.

De udekørende sygeplejersker kører primært i den vestlige del af Lolland Kommune, som er i Nakskov by, og i landområdet. Sygeplejeindsatserne leveres på vores 2 sygeplejeklinikker i Nakskov og i borgerens eget hjem.

Sygeplejen har et tæt samarbejde med de teams, som leverer personlig og praktisk hjælp, samt plejecentrene, hvor sygeplejeteamet også fungerer som centersygeplejerske, til faglig opkvalificering. Dette samarbejde vil der være fokus på at få udbygget fremadrettet.  

Vi er et udekørende team med mange forskellige kompetencer og masser af erfaring, bestående både af unge, som mere erfarne sygeplejersker i en god kombination. Teamet er engageret og har fokus på at løse kerneopgaven med den bedste kvalitet i et tværfagligt samarbejde. Vores APV-undersøgelse, som blev afsluttet i december 2022, viste at sygeplejeteamet vægter et godt fællesskab, som bidrager til at hjælpe hinanden i en til tider travl og omskiftelig hverdag.

Du får:
  • En god introduktion og muligheder for faglig udvikling og videreuddannelse.
  • Løbende opfølgning på din introduktion og faglige udvikling med kollega og Teamleder.
  • Mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelse af din arbejdsdag.
  • Faglig sparring og vidensdeling med gode kollegaer.
  • Mulighed for at arbejde med specialiseret sygepleje.
  • Mulighed for at arbejde selvstændigt hos borgerne – men med tæt vejledning af kollegaer. 
Vores kommende kollega:
  • Er uddannet sygeplejerske.
  • Kan lide at arbejde alene som udekørende sygeplejerske.
  • Har energi og lyst til at udvikle sygeplejen.
  • Bidrager til fællesskabet med godt humør og gå på mod.
  • Bidrager til det gode samarbejde med fokus på kerneopgaven.
  • Arbejder struktureret og er i stand til at prioritere opgaver.
  • Udviser stor fleksibilitet i en foranderlig hverdag.
  • Har kørekort til personbil. Lolland Kommune stiller bil til rådighed i vagterne.
  • Bidrager til det tværfaglige samarbejde. 
Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, eller lyst til at besøge os, så er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Lena Gregersen på telefon 21 44 11 26.
 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter principper om lokal løndannelse.

Der er tale om faste stillinger som ønskes besat 1. december 2023 eller efter aftale. 

Ansættelsen er på 32-37 timer pr. uge, og består primært af dagvagter, cirka to aftenvagter pr. måned, samt weekendvagt hver 4-6 uge.

Vi gør opmærksom på, at der inden ansættelse vil blive indhentet straffeattest.
 

Ansøgningsproces

Ansøgningsfristen er søndag d. 22. oktober 2023. 

Der afholdes løbende samtaler, dog senest tirsdag d. 24. oktober 2023 på Nakskov Sundhedscenter.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=2351825)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lolland Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Lolland Kommune - Sygeplejeteam Nakskov, Hoskiærsvej, 4900 Nakskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5908529

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet