Har du lyst til at være en del af et stærkt fagligt fællesskab og gøre en forskel for borgerne i Lolland Kommune? Så er det dig, vi søger til vores udekørende team i Maribo!
Team Sygepleje Maribo søger sygeplejersker til faste stillinger fra 1. februar 2025 eller efter aftale. Ansættelsen er på 32-37 timer pr. uge, og består primært af dagvagter, cirka to-fire aftenvagter pr. måned, samt weekendvagt hver 4 uge.Om Team Sygepleje Maribo
Sygeplejen i vores udekørende team er i en konstant udvikling – du vil hele tiden møde nye opgaver og borgere, som søger løsninger og holder din faglighed ajour.
Vi modtager borgere i eget hjem efter udskrivelse, der fortsat har brug for tæt sygepleje, som vi varetager i eget hjem. Borgere i dag udskrives med IV-behandling, parenteral-ernæring, sondeernæring, kateterpleje, subkutane og intramuskulære injektioner, dræn m.m. Det foregår ofte i tæt samarbejde med andre samarbejdspartnere, såsom egen læge, sygehuset, E-hospitalet, visitationen, hjemmeplejen, træningsenheden m.m.
I vores team har vi en gruppe af uddannede palliative sygeplejersker, som sætter rammerne for den palliative sygepleje i eget hjem. Flere af vores borgere vælger at have den sidste tid i eget hjem, og i samråd med den kommunale lægefaglige konsulent, tilrettelægges et trygt forløb for borgeren.
En del af de øvrige indsatser vi leverer, er sårbehandlinger. Vi har uddannede sårsygeplejersker, som leverer sårbehandlinger i eget hjem, eller på en af vores 3 sygeplejeklinikker.
Vi har for nuværende to sygeplejersker der er uddannet specialsygeplejersker i borgernær sygepleje, og har en sygeplejerske der er i gang med uddannelsen. Derudover har vi i teamet opgaver, som medicindispensering, INR-måling, kateteranlæggelse, IV-behandling, vejledning af studerende, både på 4., 6. og 7. semester niveau. Nogle af vores sygeplejersker i vores team har særlige fokusområder, såsom inkontinens, hygiejne, stomi-sygepleje diabetes og bidrager med undervisning og vejledning af SSA og SSH, samt egne kollegaer.
Vi håndterer akutsygepleje i samarbejde med kommunens akutpladser. Her skal sygeplejen ofte vurdere borgerens aktuelle udfordrede helbredstilstand. Det kan være opgaver som at måle værdier, herunder crp, vurdere hvorvidt borger skal indlægges, ses af egen læge i eget hjem eller andet, eller følge en akut behandlingsplan fra læge/vagtlæge.
Sygeplejen har et tæt samarbejde med de udekørende teams, som leverer personlig og praktisk hjælp, samt plejecentrene, hvor sygeplejeteamet også fungerer som centersygeplejerske. Vi bidrager her med sygeplejefaglig vurdering af borgere, samt medvirker til faglig sparring og opkvalificering af medarbejderne.
Vi er et udekørende team med mange forskellige kompetencer og masser af erfaring, bestående både af unge, som mere erfarne sygeplejersker i en god kombination. Teamet er engageret og har fokus på at løse kerneopgaven med den bedste kvalitet i et tværfagligt samarbejde.Vil du med på holdet i det udekørende Team Sygepleje Maribo, så er du sikker på at blive en del af:
- Et team, som vægter et super godt arbejdsmiljø.
- Et team, som tilbyder attraktive og fleksible arbejdstider.
- Et team, hvor det er muligt at udvikle din faglighed, både som nyuddannet, men også som erfaren sygeplejerske.
- Et team hvor der er plads til at stille spørgsmål, når man er i tvivl.
- En god introduktion og muligheder for faglig udvikling og videreuddannelse.
- Løbende opfølgning på din introduktion og faglige udvikling med kolleger og teamleder.
- Mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelse af din arbejdsdag.
- Daglig faglig sparring og vidensdeling med gode kolleger.
- Fast planlagt ugentlig undervisning/sparring af både interne og eksterne undervisere.
- Mulighed for at arbejde med specialiseret sygepleje.
- Mulighed for at arbejde selvstændigt hos borgerne – men med tæt vejledning af kolleger.
- Er uddannet sygeplejerske.
- Har energi og lyst til at udvikle sygeplejen.
- Bidrager til fællesskabet og vægter det gode arbejdsmiljø.
- Bidrager til høj faglighed med fokus på kerneopgaven.
- Arbejder struktureret og er i stand til at prioritere opgaver.
- Udviser stor fleksibilitet i en foranderlig hverdag.
- Har kørekort til personbil.
Har du spørgsmål til stillingen, eller lyst til at besøge os, så er du meget velkommen til at kontakte teamleder Heidi Koppelgaard på telefon 29 27 82 53.Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter principper om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at der inden ansættelse vil blive indhentet straffeattest.Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er onsdag den 18. december 2024.
Samtaler afholdes løbende på Maribo Sundhedscenter.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=816b08c4)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lolland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Lolland Kommune, , 4930 Maribo
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6157936