Brænder du for at gøre en forskel for børns sproglige udvikling, ind i et pædagogisk læringsmiljø? Er du optaget af at fremme og understøtte børns kommunikative udvikling? Har du viden om børn med specifikke sproglige vanskeligheder? Kan du med specifik viden på sprogområdet rådgive og vejlede fagprofessionelle og forældre i et praksisnært arbejde i dagtilbud og skole? Så er denne tale-hørekonsulent stilling måske noget for dig.
PPR Lolland opnormerer og søger derfor en tale-hørekonsulent til fast fuldtidsstilling med mulighed for 37 t/u til dagtilbud og skoleområdet.
PPR er en decentral enhed organiseret under Sektoren Skole og Dagtilbud. Enheden er placeret på 2 matrikler, i Nakskov og Maribo. PPR har 35 medarbejdere med forskellige fagligheder. Organisationen arbejder med at understøtte børn og unges læring, udvikling og trivsel, så de bliver så dygtige, de kan. Vi arbejder ud fra de politiske ambitioner på børne- og unge området.
Som tale-hørekonsulent i PPR løfter vi en række varierede opgaver, som blandt andet konsultative opgaver med rådgivning og vejledning, observationer og undersøgelser, forskellige undervisningsforløb og formidlings opgaver.
Vi er samtidig en del af både det mono- og tværfaglige samarbejde i PPR og deltager derfor i faggruppemøder, intern faglig sparring og tværfaglig sparring.
Vores udgangspunkt er løsningsorienteret og vores fokus er altid på, hvordan vi i samarbejdet med børn, forældre, fagprofessionelle og andre omkring børnene kan skabe en forandring. Nogle gange kan det være konsultative tilgange og andre gange kan dette kræve et mere individualiseret kendskab til barnets særlige behov, hvorfor vi også udfører logopædiske undersøgelser og vejleder/intervention ud fra denne viden.
Vi søger en profil, der ønsker at arbejde med at udvikle børns tale- og sprogkompetencer bedst muligt i barnets læringsmiljø. Dette både monofagligt og tværfagligt internt i PPR og med eksterne samarbejdspartnere, der er tilknyttet dagtilbud og skoler.
Vi søger en tale-hørekonsulent, der fagligt:
- Er forankret i et ressourceorienteret syn på børns sproglige udviklings- og deltagelsesmuligheder i læringsfællesskabet
- Kan indgå i tværfagligt samarbejde med øvrige faggrupper i PPR
- Er god til at opbygge professionelle relationer og indgå ubesværet i samarbejdet med både fagprofessionelle og forældre
- Er uddannet logopæd, audiologopæd eller har en pædagogisk diplomuddannelse i logopædi.
- Evt. erfaring fra PPR eller anden pædagogisk erhvervserfaring vil være en fordel.
Vi tilbyder
- En organisation i udvikling
- Et monofagligt team, hvor der er viden og erfaring, men også mulighed for at præge opgaverne ift. indhold og retning.
- Et arbejdsmiljø, hvor vi vægter trivsel, psykologisk tryghed og skaber løsninger sammen
- Kompetenceudvikling og faglig sparring
- Selvtilrettelæggelse og fleksibilitet i planlægningen af arbejdsopgaverne med mulighed for hjemmearbejde til de mere administrative opgaver.
Løn og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse fra 1. maj 2026 eller snarest.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Du ansættes ved Lolland Kommune, Skole og dagtilbud sektor herunder PPR.
Stillingen er på 37 t/u eller efter aftale og vil være med ansættelsessted placeret enten i Maribo eller Nakskov
Ansøgningsproces
Ansøgningsfrist d. 2. marts 2026.
Samtalerne forventes gennemført d. 18. marts 2026.
Yderligere oplysninger?
Har du spørgsmål til stillingen eller har brug for yderligere information, så er du velkommen til at kontakte leder i PPR Louise Høj på telefon 40 49 61 25 eller på mail losg@lolland.dk eller til tale-hørekonsulent Laila Knokgaard på telefon 41 17 40 83 eller på mail larkn@lolland.dk
Vi glæder os til at modtage dine oplysninger!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lolland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
PPR Maribo, Jernbanegade, 4930 Maribo
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-03-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/76293030-e811-41d5-bad0-8a5909ed04f1