Teamleder til PPR i Lolland med fokus på tværfagligt samarbejde og dagtilbudsområdet

dato

Vil du være med til at styrke det tværfaglige samarbejde og udvikle PPR’s opgaver i dagtilbud? Har du erfaring med ledelse og et stærkt fagligt fundament inden for det pædagogisk/ psykologiske område? Så er du måske vores nye teamleder i PPR!
 Om PPR i Lolland

PPR i Lolland har de seneste år gennemgået en større udvikling med fokus på at styrke de forebyggende indsatser. Vi arbejder tæt på praksis sammen med det pædagogiske personale og har et børnesyn, der bygger på troen på, at flest muligt børn skal have mulighed for at trives og udvikle sig i almenmiljøet.

Vores tilgang er helhedsorienteret og understøtter tidlige og målrettede indsatser, der skaber de bedste betingelser for børns læring og trivsel.
 Om stillingen

Vi søger en engageret og strategisk tænkende teamleder, der primært skal varetage ledelsesopgaver rettet mod dagtilbudsområdet. Du vil få en central rolle i at koordinere tværfaglige indsatser, samarbejde tæt med dagplejen og dagtilbudslederne samt bidrage til den fortsatte udvikling af PPR’s arbejde i dagtilbud. Derudover vil du have personaleledelse for flere af faggrupperne i PPR, herunder Specialpædagogiske praksisvejledere, Dansk som andetsprogspædagoger samt Tale/hørekonsulenter.

Som teamleder vil du være en del af PPR’s ledelsesteam, som består af en teamleder med ansvar for skoleområdet samt en overordnet leder for PPR. I samarbejde med ledelsesteamet skal du sikre, at PPR’s indsatser understøtter børn og fagprofessionelle på den mest effektive måde.
 Dine primære opgaver:
 

  • Ledelse og udvikling af PPR’s indsats i dagtilbud.
  • Koordinering af tværfaglige opgaver og samarbejde med relevante aktører.
  • Sparring og tæt samarbejde med dagpleje og dagtilbudsledere.
  • Bidrage til at udvikle og implementere strategier for PPR’s arbejde i dagtilbud.
  • Sikre en helhedsorienteret indsats for børn i udsatte positioner.
  • Understøtte medarbejdernes faglige udvikling og trivsel.
  • Personaleledelse for tværfaglige PPR-teams med primær tilknytning til dagtilbud.
 Vi søger en teamleder, der:
 
  • Har en relevant uddannelsesbaggrund, f.eks. inden for pædagogik eller psykologi.
  • Har erfaring med ledelse og strategisk udvikling – gerne fra en lignende stilling.
  • Har viden om og erfaring med PPR’s arbejde og dagtilbudsområdet.
  • Kan skabe og understøtte tværfaglige samarbejder.
  • Har stærke kommunikations- og relationskompetencer.
  • Har blik for både udvikling og drift i en kompleks organisation.
 Vi tilbyder:
 
  • En spændende stilling med mulighed for at præge PPR’s arbejde i dagtilbud.
  • En dynamisk arbejdsplads med engagerede kollegaer.
  • En stærk samarbejdskultur med fokus på udvikling og tværfaglighed.
  • Et ledelsesteam, hvor sparring og samarbejde vægtes højt.
 Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.

Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse fra 1. juni.

Ansøgning og kontakt

Ansøgninsgsfristen er mandag den 31. marts 2025. 

Der afholdes første samtale mandag den 7. april 25. og anden samtale torsdag den 24. april.

Mellem første og anden samtalerunde vil der blive indhentet referencer og udarbejdet en personprofil på de kandidater, der går videre.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte PPR leder Mie Villemoes, mail: mivi@lolland.dk, eller på 30 25 63 28. Du kan også kontakte Teamleder Louise Høj, losg@lolland.dk eller 40 49 61 25.
 Fordele ved offentlig ansættelse

Der medfølger mange rettigheder og fordele ved at være ansat i det offentlige, som fx overenskomstforhandlet løn, gode pensionsordninger, 6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse, barsel med løn, 2 årlige omsorgsdage pr. barn under 7 år og overenskomstbestemte seniordage. 

Vi glæder os til at høre fra dig!


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=683db107)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lolland Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Lolland Kommune, Jernbanegade, 4930 Maribo

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/424b2f73-8278-4d30-b89e-2b47e8df07a2

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet