Ungdomsklubmedarbejdere til Lolland Ungdomsskole (Maribo)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Maribo Ungdomsklub søger klubmedarbejdere med 1-2 aftener (18:30 – 21:30) ugentligt plus mødeaktivitet og arrangementer ud over almindelig åbningstid.

Om os

Maribo Ungdomsklub er et tilbud til Lolland Kommunes Unge mellem 13 og 18 år. Ungdomsklubben hører organisatorisk hjemme under Lolland Ungdomsskole, og vi indgår forpligtende samarbejde med vores to øvrige Ungdomsklubber i Rødby og Nakskov samt andre aktører på Ungeområdet, såsom SSP, Musikskole og ikke mindst Lolland Kommunes Ungeråd. 

Som klubmedarbejder i Maribo Ungdomsklub får du ansvar for at etablere og udvikle husets aktiviteter generelt, men har du særlige interessefelter, eks. sport, musik, Computer/E-sport, eller noget helt tredje, er der rig lejlighed til at indarbejde det i husets daglige arbejde, eller nørde det helt i bund uden for åbningstid. 

I Maribo Ungdomsklub hylder vi ungeinvolvering og mener, at det bedste tilbud til unge - skabes af unge. Det er derfor en fordel hvis du har interesse for – og/eller erfaring med – Ungeinvolveringsprocesser. Måske er du tidligere elevrådsformand, aktiv i foreningslivet eller på anden måde har forudsætninger for, at lære de unge at komme til orde, og føre deres tanker og ideer ud over rampen, og generelt fungere som vejleder for de unges ideer og projekter.

Vores normale åbningstid fra 18.30-21.30 mandag, onsdag og fredag. Hertil laver vi en del ture, fester og andre aktiviteter, der kan ligge uden for almindelig åbningstid – ofte i weekender.

Om dig

Din baggrund er ikke afgørende, da vi tror på styrken ved en "bredt" sammensat personalegruppe, men vi forventer at du:  

  • Har personlige visioner og mål for arbejde med vores unge – særligt pigerne.
  • Vil være opsøgende ift. at skabe nye aktiviteter i og uden for huset
  • Vil byde ind og tage ansvar for den pædagogiske udvikling af Maribo Ungdomsklub.
  • Er relationsskabende på en autentisk måde.
  • Er indstillet på et job i aften- og weekendtimerne.
Vi tilbyder dig
  • Fantastiske faciliteter både inde og ude, f.eks. musikrum, diskotek, sportshal, krearum, parkouranlæg, E-sport, multibane og meget mere.
  • Stor indflydelse på dine arbejdsopgaver
  • Mulighed for sparring og samarbejde med Ungdomsskolens personale og ledelse, såsom andre klubfolk, holdundervisere og lærere m.fl.
  • En velbesøgt ungdomsklub, hvor vi aktivt involverer de unge i den daglige drift og i de længerevarende projekter.
  • Et par håndfulde engagerede kollegaer og ledere, der brænder for arbejdet med unge mennesker.

Har du særlige talenter og kompetencer, der rager ud over klubarbejdet, er der mulighed for at blive en del af ungdomsskolens fritidsundervisning eller blive tilknyttet nogle af vores mange projekter.   

Læs mere om Maribo Ungdomsklub og Lolland Ungdomsskole på www.lollandungdomsskole.dk 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest for den person, der tilbydes ansættelse.

Dit faste timetal vil som udgangspunkt være imellem 3-6 timer pr. uge, men bliver fastlagt i forhold til dine ønsker og engagement.

Der vil i perioder kunne forekomme merarbejde, som kan udbetales eller afspadseres.

Arbejdsstedet er Nørrevang 19A, 4930 Maribo.
 

Ansøgningsproces

Ansøgningsfristen er d. 3. september 2023.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vi ansætter løbende.
 

Nysgerrig på mere?

Har du spørgsmål vedrørende stillingen er du velkommen til at kontakte tovholder Morten Romme på telefon 24 47 04 98. 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b26ded74)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lolland Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Lolland Kommune - Maribo, Nørrevang, 4930 Maribo

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=b26ded74&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891071

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet