På baggrund af nogle henvendelser fra borgere om generende knallertkørsel var lokalpolitiet sent torsdag eftermiddag i Maribo. Indsatsen var koncentreret om Refshalevej, Grønningen, Østre Park og Blæsenborgskolen, og i området ved gymnasiet så politibetjentene flere ulovlige knallerter på få minutter. De nåede dog at fordufte, men det lykkedes klokken 17.48 at standse en 15-årig dreng, der kørte på Grønningen. Hans knallert blev tjekket på et rullefelt, og den kunne køre temmelig meget hurtigere end tilladt. Derfor blev han sigtet for at køre på en ulovlig knallert, og hans forældre blev underrettet om sagen.
15-årig nappet på ulovlig knallert
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi