Torsdag klokken 14.52 modtog politiet en anmeldelse om en mand, der optrådte utryghedsskabende ved at råbe op på Banegårdspladsen i Maribo. En politipatrulje ankom kort efter og fandt en 38-årig mand, der passede på signalementet afgivet af et vidne. Den 38-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Senere samme aften, klokken 23.16, befandt den 38-årige sig på banegården i Nakskov, hvor han slog hovedet ind i en rude, som gik i stykker. Han blev derefter sigtet for hærværk.