Maribo er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
KORSØR: Prøvede at stjæle en cykel
Politiet kørte natten til lørdag forbi stationen i Korsør, og her så politibetjentene klokken 1.10 en mand, der luskede omkring ved de parkerede cykler. Han så imidlertid også politiet og forsøgte at stikke af, men det lykkedes ikke. Det var en 34-årig mand fra Slagelse, som havde en bidetang med, og han havde været i færd med at klippe låsen på en cykel op. Derfor blev han sigtet for forsøg på cykeltyveri, og bidetangen blev beslaglagt.
RØDBYHAVN: 30 dages fængsel for menneskesmugling
En 31-årig algerisk mand fra Sverige blev i et retsmøde søndag idømt 30 dages ubetinget fængsel og fik seks års indrejseforbud efter en sag om menneskesmugling. Lørdag klokken 16.30 kom den 31-årige i land med en 19-årig marokkansk mand i bilen. Den 19-årige havde imidlertid hverken rejselegitimation eller opholdstilladelse, og han blev derfor anholdt og sigtet for ulovligt ophold, mens den 31-årige blev sigtet for menneskesmugling. Efter dommen blev den 31-årige udvist, men den 19-årige er fortsat anholdt og venter på en afgørelse fra Udlændingestyrelsen.
NÆSTVED: 19-årig sigtet efter ordensbekendtgørelsen
En 19-årige mand blev søndag morgen kortvarigt anholdt, efter at han havde forstyrret politiets arbejde i Ramsherred. Politibetjentene var i gang med at tale med en anden mand, der havde skabt noget uro på et værtshus, og den 19-årige blandede sig i diskussionen. Han blev derfor anholdt klokken 4.25 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og for at få ro på stedet, blev han taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 5.49. Han står til en bøde på 1.000 kroner for overtrædelsen.
FENSMARK: Knallertkontroller
På baggrund af flere bestilte trafikkontroller, der alle handlede om knallerter, havde politiet i fredags mellem klokken 13.28 og 15.05 kontroller af knallerter i hele Fensmark og Holme-Olstrup. Det resulterede i, at fire knallerter blev testet, om de kunne køre hurtigere end tilladt – det kunne de heldigvis ikke, alle var lovlige. Til gengæld blev en taget i at køre narkopåvirket på knallert, og en havde ikke sin knallertforsikring i orden.
SORØ: Men hash og skunk i bilen
I forbindelse med en almindelig patruljering opdagede et par betjente fredag klokken 16.05 en bil, der holdt parkeret på Feldskovvej i Sorø et stykke inde i skoven. I bilen sad tre unge mænd på 19, 17 og 15 år – alle fra lokalområdet. Der lugtede umiskendeligt af hash i bilen, og ved en nærmere undersøgelse viste det sig, at den 15-årige og den 17-årige havde hhv. 19 gram hash og 13 gram skunk på sig. De blev begge sigtet efter lov om euforiserende stoffer.
SKÆLSKØR: Knallertkontrol
Fredag aften stødte en politipatrulje på en knallert i Skælskør by, hvor der sad to personer på – begge uden styrthjelm. Føreren af knallerten ville imidlertid ikke standse, da betjentene gjorde tegn. I stedet fortsatte den igennem noget terræn, hvor politibilen ikke rigtigt kunne køre. Betjentene vurderede, at det ikke var forsvarligt at følge efter – bl.a. fordi de to på knallerten ikke havde hjelm på.
NÆSTVED: Ulovligt ophold i parkeringshus
I parkeringshuset på Grønvej i Næstved stødte en politipatrulje fredag klokken 20.15 på en flok unge mennesker, der ikke havde noget at gøre på stedet. Fire blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen, en efter knivloven og en efter lov om euforiserende stoffer, fordi han havde hash på sig.
NYKØBING F.: Skubbede og råbte af betjente
Der opstod natten til lørdag klokken 1.24 noget tumult ved en beværtning på Brovejen i Nykøbing F., hvor en 19-årig mand var blevet så sur, at han kaldte betjentene på stedet for temmelig upassende ting. Derfor blev han anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen og for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand. Men i forbindelse med anholdelsen blev den 19-årige meget voldsom og skubbede til betjentene. Det betød, at han kunne føje endnu en sigtelse for vold mod nogen i offentlig tjeneste til.
NÆSTVED: To mænd sigtet for butikstyveri
Søndag eftermiddag blev et par butikstyve opdaget i Bilka i Næstved Storcenter, da de i et omklædningsrum havde pillet alarmerne af flere forskellige ting og forsøgt at forlade butikken uden at betale for dem. Det drejer sig om to mænd på 30 og 39 år fra udlandet. De blev sigtet for butikstyveri.
NÆSTVED: 27-årig sigtet for vold
Politiet fik søndag klokken 19.11 en anmeldelse om, at flere personer havde været i noget klammeri udenfor McDonald's på Blegdammen. En mand havde umotiveret slået og sparket ud efter tre andre, og kort efter mødte politibetjentene en mand, der svarede til beskrivelsen på Indre Vordingborgvej. Det var en 27-årig mand fra Næstved, som blev anholdt klokken 19.24 og sigtet for vold. Det overvejes i øjeblikket, om den anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør.
INDBRUD
Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Maribo | Søbakken | Hus | Tirsdag klokken 15.30-16.26 | To mapper med personlige papirer |
Næstved | Ivar Hvidtfeldts Vej | Hus | Fredag klokken 17.06 | Spiritus |
Næstved | Snerlevej | Hus | Onsdag klokken 15.00 – mandag klokken 21.00 | To tasker af mærket Michael Kors og en Bosch støvsuger |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Bandholm | Birketvej, Reersnæs | Fredag klokken 11.31-13.40 | ATK | 160 | 6 | 50 km/t | 67 km/t | - |
Herlufmagle | Spragelsevej | Lørdag klokken 15.38-19.42 | ATK | 168 | 36 | 60 km/t | 100 km/t | Otte klip og to betingede frakendelser |
Korsør | Skovvej | Fredag klokken 11.17-13.15 | ATK | 376 | 9 | 50 km/t | 64 km/t | - |
Korsør | Tårnborgvej | Fredag klokken 8.16-10.55 | ATK | 519 | 2 | 50 km/t | 64 km/t | - |
Maribo | Sydmotorvejen | Lørdag klokken 11.33-13.45 | ATK | 680 | 32 | 110 km/t | 161 km/t | Tre klip |
Nykøbing | Brovejen | Fredag klokken 14.35-16.55 | ATK | 1370 | 114 | 60 km/t | 118 km/t | Otte klip og en betinget frakendelse |
Næstved | Præstø Landevej | Søndag klokken 17.15-20.10 | ATK | 244 | 50 | 50 km/t | 72 km/t | Seks klip |
Næstved | Vallensved Bygade, Vallensved | Lørdag klokken 13.41-15.00 | ATK | 373 | 6 | 50 km/t | 73 km/t | Et klip |
Nørre Alslev | Nykøbingvej | Fredag klokken 13.57-20.00 | ATK | 1057 | 102 | 50 km/t | 78 km/t | 14 klip |
Rødby | Kramnitsevej | Lørdag klokken 9.24-10.50 | ATK | 75 | - | - | - | - |
Slagelse | Slagelse Landevej, Harrested | Fredag klokken 6.38-13.15 | ATK | 2551 | 23 | 80 km/t | 99 km/t | - |
Tappernøje | Strandvejen, Bredeshave | Søndag klokken1 4.03-16.33 | ATK | 243 | 19 | 50 km/t | 65 km/t | - |
Vordingborg | Sydmotorvejen | Søndag klokken 8.39-13.35 | ATK | 3120 | 186 | 90 km/t | 143 km/t | 19 klip |
FÆRDSELSKONTROLLER
I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Fensmark | - | Fredag klokken 13.28-15.05 | Knallertkontrol: Fire knallerter blev testet på et rullefelt, og de var alle lovlige. Der blev afsløret en enkelt narkopåvirket knallertkørere og en, som ikke havde den lovpligtige ansvarsforsikring i orden |
Horslunde | Hovedgaden | Søndag klokken 15.02-15.32 | Ingen sager |
Idestrup | Møllevej | Lørdag klokken 16.00-16.35 | Ingen sager |
Maribo | Vesterbrogade | Søndag klokken 23.35-0.10 | Ingen sager |
Nakskov | Centrum | Lørdag klokken 1.06-1.40 | Ingen sager |
Nakskov | Maribovej | Søndag klokken 17.30-18.00 | Ingen sager |
Nykøbing | Nykøbingvej, Horreby | Lørdag klokken 20.30-21.00 | En blev sigtet for spiritus- og narkokørsel og for kørsel i frakendelsestiden |
Nykøbing | Nykøbingvej, Horreby | Søndag klokken 15.50-16.24 | En blev sigtet for at køre med nedslidte dæk |
Præstø | Hovedvejen | Fredag klokken 17.24-17.55 | Ingen sager |
Præstø | Jungshovedvej | Fredag klokken 16.25-17.15 | Tre trafikanter blev målt til at køre hurtigere end de tilladte 60 km/t – de kørte alle så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet. Den højeste hastighed blev målt til 90 km/t |
Ruds-Vedby | - | Lørdag klokken 22.30-23.30 | Ingen sager |
Sorø | - | Lørdag klokken 1.30-3.30 | 20 biler blev standset og kontrolleret: Ingen sager |
Stensved | Vordingborgvej | Fredag klokken 17.24-18.03 | Fire blev sigtet for at køre for hurtigt – tre står til et klip og den sidste til en betinget frakendelse af kørekortet |
Søllested | Maribovej | Lørdag klokken 21.18-21.48 | Ingen sager |
Tappernøje | Hovedvejen | Fredag klokken 15.23-15.55 | En blev sigtet for ikke at holde så langt til højre som muligt |
Vordingborg | Københavnsvej | Fredag klokken 18.01-18.31 | Ingen sager |
Vordingborg | Mønsvej | Fredag klokken 17.45-18.15 | Ingen sager |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Fensmark | Næstvedvej | Fredag klokken 13.46 | 29-årig mand fra Næstved | Narkokørsel på knallert |
Nykøbing | Guldborgvej ved Sundby | Fredag klokken 18.53 | 80-årig mand fra Guldborg | Spirituskørsel |
Nykøbing | Nykøbingvej, Horreby | Lørdag klokken 20.30 | 26-årig mand fra Eskilstrup | Spiritus- og narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden |
Næstved | Skyttemarksvej | Søndag klokken 5.44 | 25-årig mand fra Næstved | Spirituskørsel |
Rødbyhavn | Indrejsefeltet | Søndag klokken 20.30 | 46-årig mand fra København | Narkokørsel |
Stege | Katedralvej | Lørdag klokken 20.31 | 29-årig mand fra Stensved | Narkokørsel og kørsel uden førerret. Da føreren flere gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev hans bil beslaglagt på stedet |
Vordingborg | Næstvedvej | Søndag klokken 5.33 | 36-årig mand fra Skovlunde | Spirituskørsel |
Vordingborg | Prins Jørgens Alle | Søndag kokken 12.19 | 56-årig kvinde fra Vordingborg | Spirituskørsel på knallert |