Maribo er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
NØRRE ALSLEV: Strømpistol i lastbil
I går klokken 12 fandt medarbejdere fra Toldstyrelsen en strømpistol i en lastbil, da den blev standset på Herthadalvej i Nørre-Alslev. Politiet blev tilkaldt, og føreren af lastbilen – en 42-årig mand fra Polen - blev sigtet efter våbenloven.
NÆSTVED: Mand på skinnerne
I går eftermiddags klokken 15.32 fik politiet en anmeldelse om, at der lå en mand på skinnerne ved Næstved togstation. Kort efter kom en politipatrulje til stedet, og betjentene fandt hurtigt frem til manden, der virkede noget spirituspåvirket. Han blev anholdt efter politiloven og taget med på politistationen og senere også tilset af en læge. Da manden var fjerne fra sporene, kunne togdriften fortsætte.
TAPPERNØJE: To standset på ulovlige knallerter
Færdselspolitiet standsede tirsdag klokken 15.11 to unge fyre, der kom kørende på knallert på Hovedvejen i Tappernøje. Det var en 16-årig fyr fra Tappernøje og en 17-årig fyr fra Mogenstrup, og deres knallerter kom en tur på rullefeltet. Her viste det sig, at de begge kunne køre noget hurtigere end tilladt, og de to knallertkørere blev derfor sigtet for at køre på ulovlige knallerter.
STENSVED: Kørte 112 km/t – fik bilen beslaglagt
En 19-årig mand fra Møn må se sig om efter et andet transportmiddel, efter at han tirsdag aften fik sin bil beslaglagt, og hans kørekort blev inddraget. Det skete, efter at han var blevet målt til at køre mere end dobbelt så hurtigt som tilladt på Vordingborgvej i Stensved. Her stod en af målebilerne fra politiets automatiske trafikkontrol nemlig tirsdag mellem klokken 17.44 og 20.00, og et kvarters tid efter, at den 19-årige blev blitzet, blev han standset af politiet. Hans hastighed var blevet målt til 112 km/t, hvor man højst må køre 50 km/t, og efter reglerne om vanvidskørsel fik han derfor også inddraget førerretten.
Han var desværre ikke alene om at køre for hurtigt: Mens målebilen stod på stedet, var der i alt 39 trafikanter, der kørte for hurtigt, og seks af dem står til et klip i kørekortet.
KORSØR: To sigtet for trusler
Tirsdag klokken 17.55 fik politiet en anmeldelse og noget uro og råberi fra Geddesøparken i Korsør. To unge mænd havde siddet i en bil og hørt temmelig høj musik, og en beboer bad dem om at dæmpe sig en kende. Det tog de to meget fortrydeligt op, og de kastede nogle sten efter beboeren. De råbte en stribe grimme ord og truede med at komme og slå hende ihjel. Det var en 20-årig mand uden fast bopæl og en 21-årig mand fra Skælskør, og de blev begge sigtet for trusler.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Korsør | Ahornvej | Hus | Onsdag klokken 10.00 – tirsdag klokken 14.12 | To læderstole |
Korsør | Rønne Alle | Lejlighed | Mandag klokken 22.30 – tirsdag klokken 6.15 | Ikke gjort op om der er stjålet noget |
Maribo | Ansgars Vej | Hus | Mandag klokken 23.00 – tirsdag klokken 7.00 | Ikke gjort op om der er stjålet noget |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Herlufmagle | Spragelsevej, Spragelse | Tirsdag klokken 16.51-19.51 | ATK | 146 | 24 | 60 km/t | 92 km/t | Fire klip |
Mogenstrup | Præstø Landevej | Tirsdag klokken 13.51-15.51 | ATK – bestilt færdselskontrol | 1099 | 12 | 50 km/t | 70 km/t | Et klip |
Nakskov | Løjtoftevej | Tirsdag klokken 8.25-10.00 | ATK | 116 | 2 | 50 km/t | 62 km/t | - |
Nakskov | Løjtoftevej | Tirsdag klokken 10.21-13.30 | ATK | 370 | 8 | 50 km/t | 75 km/t | To klip |
Slagelse | Sdr. Ringgade | Tirsdag klokken 6.56-13.20 | ATK | 14392 | 60 km/t | 74 km/t | - | - |
Stege | Kostervej, Koster | Tirsdag klokken 13.46-1646 | ATK | 825 | 75 | 60 km/t | 86 km/t | To klip |
Stensved | Vordingborgvej | Tirsdag klokken 17.44-20.00 | ATK | 219 | 39 | 50 km/t | 112 km/t | Seks klip og en ubetinget frakendelse |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Tappernøje | Hovedvejen | Tirsdag klokken 15.03-17.05 | 13 køretøjer blev standset og kontrolleret: En blev sigtet for at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet, to blev sigtet for at bruge håndholdt mobil – den ene i bil og den anden på knallert (!), en knallertkører blev sigtet for ikke at køre på cykelstien og to for at køre på ulovlige knallerter |
Vordingborg | Københavnsvej | Tirsdag klokken 14.35-15.15 | En knallertkører blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert uden at have den lovpligtige ansvarsforsikring i orden |
Vordingborg Kommune | - | Tirsdag klokken 13.45-17.30 | En blev sigtet for ikke at have den pligtige advarselstrekant monteret bag på en traktor |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Nykøbing | Gaabensevej | Tirsdag klokken 17.14 | 52-årig kvinde fra Nørre Alslev | Spirituskørsel |
Sorø | Vestmotorvejen | Tirsdag klokken 17.46 | 40-årig mand fra Letland | Spirituskørsel |