Maribo er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
KORSØR: Godt kørt!
Mandag var en af målevognene fra politiets automatiske trafikkontrol i Korsør. Fra klokken 7.40-9.40 stod den på Skovvej, og kontrollen fortsatte mellem klokken 10.17-13.03 på Tårnborgvej. I løbet af formiddagen kørte i alt 718 trafikanter forbi ATK-bilen, men ingen (!) blev målt til at køre hurtigere end den tilladte hastighed. Det er godt kørt, og forhåbentligt holder det også fremover, så færdselsuheld som følge af for høj hastighed kan undgås.
NÆSTVED: Rejste uden legitimation
En togfører anmeldte mandag klokken 13.24, at der var en passager i et tog, som var på vej til Næstved, som ikke havde billet eller nogen form for legitimation. Det var en udenlandsk mand, som blev sat af toget og anholdt af politiet klokken 14.00. På politistationen kom det frem, at der var tale om en 30-årig mand, som søgte asyl i Danmark. Hans sag undersøges nu nærmere af politiet, og han er fortsat anholdt.
STUBBEKØBING: Smadrede rude og blev sigtet for hærværk
Politiet blev mandag aften kaldt til et værtshus i Stubbekøbing, hvor en gæst var noget opfarende. Det var en 46-årig kvinde fra lokalområdet, som i vrede havde smadret en rude i indgangsdøren. Kvinden blev sigtet for hærværk og blev hjulpet hjem af politiet.
KORSØR: 30-årig sigtet for flere færdselslovsovertrædelser
Mandag klokken 20.36 standsede politiet en 30-årig mand fra Korsør ved lyskrydset Tårnborgvej/Caspar rands Plads. En politipatrulje havde bemærket, at den 30-årige var ved at køre over for rødt i lyskrydset og at han talte i håndholdt mobiltelefon. Da han blev standset, nægtede han at vise sit kørekort, og da betjenten var færdig med kontrollen og sendte ham afsted med en venlig hilsen, svarede han med at kalde hende en idiot. Den 30-årige blev sigtet for at bruge håndholdt mobil, for at køre over for rødt, for ikke at have sit kørekort med og for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
NYKØBING: Fire sigtet efter røveri mod Aldi
Natten til tirsdag anholdt politiet en 23-årig mand, som havde meldt sig selv. Han er sigtet for sammen med flere andre at have begået røveri mod Aldi på Møllebakken den 2. marts. Det er den fjerde anholdelse, der sker i sagen, hvor der på nuværende tidspunkt er tre personer, der er varetægtsfængslet.
Under røveriet truede to mænd sig til et større, kontant beløb fra pengeskabet, og politiets efterforskning førte frem til anholdelserne, der skete henholdsvis den 8. og 10. marts. De anholdte er i alderen 23-30 år og fra lokalområdet.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
Maribo | Skørringevej | Torsdag klokken 10.30 – mandag klokken 15.00 | Keyboard, fiskegrej, to svejseværker og en keramisk kogeplade |
Næstved | Ådalen, Pederstrup | Mandag klokken 18.15-23.29 | Sølvtøj, en pc af mærket Lenovo, spiritus og en guldring |
Nørre Alslev | Orenæs Skovvej | Fredag klokken 11.30 – mandag klokken 12.20 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Fensmark | Stenskovvej | Mandag klokken 15.24-17.15 | ATK | 71 | 2 | 50 km/t | 71 km/t | Et klip |
Korsør | Skovvej | Mandag klokken 7.40-9.40 | ATK | 550 | - | - | - | - |
Korsør | Tårnborgvej | Mandag klokken 10.17-13.03 | ATK | 168 | - | - | - | - |
Næstved | Vordingborgvej | Mandag klokken 18.20-1.10 | ATK | 494 | 39 | 60 km/t | 111 km/t | Fire klip og fire betingede frakendelser |
Næstved | Østre Ringvej | Mandag klokken 11.01-14.30 | ATK | 1266 | 1 | 60 km/t | 70 km/t | - |
Slagelse | Kalundborgvej | Mandag klokken 9.41-11.30 | ATK | 337 | 8 | 50 km/t | 73 km/t | Et klip |
Slagelse | Valbygårdsvej | Mandag klokken 12.15-13.41 | ATK | 247 | 11 | 50 km/t | 67 km/t | - |
Sorø | Abildvej | Mandag klokken 7.43-9.50 | ATK – bestilt færdselskontrol | 68 | - | - | - | - |
Sorø | Slagelsevej | Mandag klokken 10.10-13.30 | ATK | 635 | 8 | 50 km/t | 69 km/t | - |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Stege | Storegade | Tirsdag klokken 2.00-3.00 | Tre køretøjer blev standset og kontrolleret: ingen sager |
Slagelse | Frederiksgade | Mandag klokken 7.30-8.10 | Bestilt færdselskontrol: Politiet tjekkede morgentrafikken ved Dyhrs Skole, hvor der er standsningsforbud. Flere forældre, der skulle aflevere børn, lagde an til at standse, men kom på andre tanker, da de så politiet. Der blev ikke optaget nogen sager |
Slagelse | Ndr. Ringgade | Mandag klokken 8.15-8.45 | Bestilt færdselskontrol: En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
Der er ikke afsløret nogen påvirkede trafikanter i det forløbne døgn.