Maribo er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
NÆSTVED: Tre sigtet for at have hash
Politiet gennemførte fredag formiddag en ransagning af en lejlighed på Snerlevej i Næstved. Hos den 23-årige mand, som bor i lejligheden, fandt politiet 1,9 gram hash, en 32-årig mand, der også var der, havde 1,4 gram hash, mens en tredje – en 25-årig mand – stak af fra stedet. Han blev dog genkendt af politibetjentene, som kørte til hans adresse. Han havde 11,8 gram hash på sig, og de blev alle tre sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
RØDBYHAVN: Råbte efter færgen
Fredag klokken 16.30 stod en udenlandsk kvinde på landgangen til færgen i Rødbyhavn, og hun udtrykte højlydt sin utilfredshed med personalet og muligvis også færgeselskabet. En politipatrulje kom til stedet, og her sigtede betjentene kvinden, der er 59 år gammel, for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. For at sikre roen i området blev kvinden anholdt og taget med til politistationen i Rødbyhavn. Hun blev løsladt igen klokken 17.45 og fik en bøde på 1.500 kroner for overtrædelsen.
NÆSTVED: Larmede på knallerter
Fredag aften kørte en patruljebil gennem Ramsherred og betjentene kunne ikke undgå at se – og høre! – et par knallerter, som kørte hurtigt og larmende med hjulspin og nogen gange på baghjulet op over fortovet. Den ene knallertkører var en 16-årig fyr fra Fensmark, og han blev sigtet for at forstyrrende kørsel og for at køre på en ulovlig knallert. Den anden var en 17-årig fyr fra Holme-Olstrup, som også blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert. Begge knallerter blev taget med til undersøgelse på politistationen i Vordingborg.
RØDBY: Fik forbud mod at komme på værtshus
Fredag klokken 22.32 blev politiet kaldt til et værtshus i Rødby, hvor to mænd – der var noget alkoholpåvirkede – ikke ville rette sig efter personalet og optrådte både opfarende og udadreagerende over for de andre gæster på stedet. Det var en 31-årig mand fra Nakskov og en 26-årig mand fra Errindlev, som begge blev sigtet for overtrædelse af restaurationsloven og som fik et forbud mod at komme på værtshuset de næste to år.
NÆSTVED: To sigtet for butikstyveri
Politiet fik lørdag klokken 14.34 en anmeldelse om, at der netop havde været et par butikstyve i et supermarked på Østre Ringvej i Næstved, og at de havde stjålet to sixpacks med øl. På grund af vidneudsagn var der en god beskrivelse af tyvene og af den bil, de kørte i, men kort efter henvendte de pågældende sig politistationen i anden anledning. Her blev de anholdt klokken 15.43 og sigtet for butikstyveri. Der var tale om en 53-årig mand fra Valby og en 45-årig kvinde fra Næstved, som blev afhørt, inden de blev løsladt igen senere.
VORDINGBORG: 53-årig sigtet efter knivstikkeri
Lørdag klokken 21.00 fik politiet en anmeldelse om, at to mænd var raget uklar i en lejlighed i Algade. Skænderiet handlede tilsyneladende om brug af nogle køkkenredskaber og førte frem til, at den ene stak ud efter den anden med en steakkniv, så han fik en overfladisk ridse i maveskindet. En 53-årig mand blev anholdt på stedet og sigtet for kvalificeret vold. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 9.46.
NYKØBING: 23-årig sigtet for at stjæle diesel
Et vidne anmeldte søndag klokken 1.39, at det så ud som om, to mænd var i færd med at stjæle diesel fra en lastbil, der holdt parkeret på Gedservej i Nykøbing. Den ene stak af, da politiet ankom, mens den anden – en 23-årig mand fra Slagelse – blev anholdt klokken 1.44. Han blev sigtet for tyveri af brændstof og blev taget med til politistationen i Nykøbing, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 3.50.
NÆSTVED: Råbte og larmede
En 37-årig mand fra Næstved var natten til søndag i Ramsherred i Næstved, hvor han optrådte både larmende og råbende. Politiet forsøgte at få ham til at dæmpe sig og forlade stedet, men det ville han ikke rette sig efter. For at få ro i gaden blev han anholdt klokken 3.10 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han dampede af, inden han blev løsladt igen klokken 6.20.
MARIBO: Brand i skur efter brug af ukrudtsbrænder
Søndag eftermiddag blev brandvæsen og politi kaldt til Rødbyvej i Maribo, hvor der var udbrudt brand i et skur. Vidner havde bemærket, at der kom røg fra skuret, og det viste sig, at der kort forinden var blevet brugt en ukrudtsbrænder på stedet. Ukrudtsbrænderen havde sat ild i døren, så skur og murværk blev røgskadet. Ilden blev hurtigt slukket, og en 56-årig mand blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.
GEDSER: 38-årig havde indrejseforbud
Da politiets udlændingekontrolafdeling søndag klokken 13.25 tjekkede de rejsende, som netop var ankommet med en Flixbus til Gedser, traf betjentene en 38-årig udenlandsk mand, som havde et forbud mod at rejse ind i Danmark. Det havde han fået i juni måned, men nu var han altså vendt tilbage. Den 38-årige blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven, og han fremstilles i grundlovsforhør mandag.
NÆSTVED: Ville ikke oplyse navn og fødselsdag til politiet
Søndag eftermiddag kørte en politipatrulje gennem Jernbanegade i Næstved, og her så betjentene en knallert med to drenge på – og ingen af dem havde styrthjelm på. Ved synet af politibilen sprang den ene af knallerten, som forsvandt ad Jernbanegade. Politibetjentene kontaktede den unge fyr, men han afviste at have gjort noget og ville ikke oplyse hverken navn eller fødselsdag til politiet. Derfor blev han anholdt klokken 17.06 og taget med til politistationen i Næstved. Han blev sigtet for overtrædelse af retsplejeloven og for at sidde bag på en knallert og for ikke at bruge styrthjelm. Hans identitet blev fastslået til at være en 16-årig fyr fra Næstved, og han blev afhørt til sagen i overværelse af en repræsentant for Næstved Kommune og hans mor.
VORDINGBORG: 22-årig ville slås
En 22-årig mand fra Vordingborg blev søndag klokken 23.02 anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han blev truffet i Algade, hvor han havde været oppe at slås med en anden mand, som nu ikke længere var på stedet, men for at genetablere ro og orden blev den 22-årige taget med til politistationen i Næstved. Han blev løsladt 5.15.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
Eskilstrup | Østergade | 1/7-8/7 | Fjernvarmeanlæg |
Herlufmagle | Gartnervænget | Fredag 17.00-01.25 | Pengeskab, smykker, lamper |
Karrebæksminde | Rønhave Parkvej | Fredag 22.00-03.00 | Smykker |
Nakskov | Nygade | Fredag 13.30-23.47 | Jakke, iPhoneoplader |
Nykøbing Falster | Cypernparken | Søndag 10.00-19.00 | Ukendt |
Næstved | Fåborgvej | Lørdag 23.00-07.30 | Kontanter |
Næstved | Kindhestegade | 29/6-7/7 | Ukendt |
Næstved | Vemmenæsvej | Søndag 9.45-20.05 | Ukendt |
Næstved | Vemmenæsvej | Søndag 18.00-20.30 | Smykker, kontanter |
Tappernøje | Flintemosevej | 5/7-10/7 | Kontanter |
Vordingborg | Drosselvej | Søndag 13.00 | Pengeskab, pas, smykker, afrikanske figurer |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Bogø By | Grønsundvej | Fredag 5.44-12.04 | ATK | 590 | 13 | 80 | 113 | 2 klip |
Dannemare | Græshavevej | Fredag 17.37-20.00 | Bestilt ATK | 65 | 8 | 50 | 74 | 2 klip |
Fensmark | Stenskovvej | Fredag 18.40-21.40 | Bestilt ATK | 55 | 4 | 50 | 71 | 1 klip |
Herlufmagle | Broksøvej | Fredag 15.58-18.02 | ATK | 34 | 8 | 65 | 50 | |
Korsør | Tårnborgvej | Fredag 21.56-01.00 | Bestilt ATK | 121 | 0 | |||
Maribo | Sydmotorvejen | Fredag 14.15-16.50 | ATK | 910 | 40 | 110 | 152 | 1 klip |
Marielyst | Bøtø Møllevej | Fredag 7-56-9.30 | Bestilt ATK | 32 | 2 | 50 | 65 | |
Marielyst | Marielyst Strandvej | Fredag 10.07-14.00 | Bestilt ATK | 32 | 2 | 50 | 62 | |
Munke-Bjergby | Munke-Bjergbyvej | Fredag 17.56-21.15 | Bestilt ATK | 188 | 14 | 80 | 123 | 2 |
Næstved | Kyse Bygade | Lørdag 17.29-20.10 | ATK | 463 | 31 | 50 | 70 | 2 |
Næstved | Slagelsevej | Søndag 13.11-20.11 | ATK | 707 | 118 | 50 | 104 |
2 betingede frakendelser 15 klip |
Ruds-Vedby | Hovedgaden | Lørdag 13.48-16.48 | ATK | 176 | 36 | 65 | 40 | 10 |
Sorø | Slagelsevej | Søndag 12.53-14.30 | ATK | 299 | 1 | 60 | 71 | |
Sorø | Vestmotorvejen | Søndag 14.56-19.15 | ATK | 1750 | 7 | 130 | 180 | 2 betingede frakendelser |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Dianalund | Søndag 16.15-17.10 |
1 kørsel uden førerret 1 spirituskørsel |
|
Næstved | Parkvej | Fredag 16.50 | 1 klip for håndholdt mobil |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Dianalund | Kirkevej | Søndag 17.10 | 47-årig kvinde fra Dianalund | Spirituskørsel |
Faxe | Ny Strandvej | Lørdag klokken 23.42 | 20-årig mand fra Faxe | Spirituskørsel efter færdselsuheld |
Korsør | Halsebyvej | Fredag 20.42 | 21-årig mand fra Korsør | Narkokørsel |
Maribo | Vestre Landevej | Søndag 00.26 | 26-årig mand fra Nakskov | Narkokørsel |
Nakskov | Langesø Tværvej | Søndag 19.55 | 55-årig mand fra Nakskov | Spirituskørsel |
Nykøbing Falster | Brovejen | Søndag 03.50 | 20-årig mand fra Idestrup | Spirituskørsel |
Nørre-Alslev | Gåbensevej | Søndag 07.52 | 52-årig mand fra Nørre-Alslev | Spirituskørsel |
Slagelse | Løvegade | Lørdag 4.12 | 43-årig mand fra Store-Merløse |
Spirituskørsel Narkokørsel |
Slagelse | Vestmotorvejen | Lørdag 8.34 | 21-årig mand fra Gørlev Sjælland |
Spirituskørsel Narkokørsel |
Stokkemarke | Kældernæsvej | Søndag 17.34 | 23-årig mand | Spirituskørsel |
Torrig | Bandholmvej | Lørdag 14.40 | 52-årig mand fra Horslunde | Spirituskørsel efter færdselsuheld. På grund af promillens størrelse blev den 52-åriges køretøj beslaglagt på stedet |
Vordingborg | Københavnsvej | Søndag 19.09 | 25-årig mand fra Vordingborg |
Spirituskørsel Narkokørsel |