Stoffer, totenschlæger og en foldekniv. Se uddrag fra tirsdagens døgnrapport

Profilbillede
dato

Maribo er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

RØDBYHAVN: Påvirket og med stoffer

Politiets udlændingekontrolafdeling standsede tirsdag morgen klokken 4.00 en udenlandsk bil, der netop var rullet af færgen i Rødbyhavn. Føreren var en 28-årig udenlandsk kvinde, som imidlertid virkede påvirket af stoffer, og en narkometertest gav da også udslag for cannabis. Den 28-årige blev herefter anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. En 28-årig udenlandsk mand, der var passager i bilen, var mere end almindeligt morgensur og rullede en byge af skældsord ud over en af de politibetjente, der kontrollerede bilen. Derfor blev han også anholdt og sigtet for fornærmelig tiltale. En politihund snusede sig frem til seks gram hashblanding og en joint i bilen, og den 28-årige blev herefter også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

RØDBYHAVN: Havde stoffer i tasken

En narkohund fra Toldstyrelsen viste tirsdag eftermiddag stor interesse for en taske i en bus, der netop var kommet i land i Rødbyhavn. I tasken var der 8,6 gram hash og 2,9 gram ulovlige svampe, og en 38-årig, som var passager i bussen, indrømmede ejerskabet til taske og til de ulovlige stoffer. Den 38-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og han fik en bøde på 2.000 kroner.

 

FAXE LADEPLADS: 59-årig mand sigtet for blufærdighedskrænkelse

Tirsdag klokken 16.23 fik politiet en anmeldelse fra flere badegæster på stranden ved Faxe Ladeplads om, at en mand lå på stranden og onanerede mellem andre tilstedeværende. Politiet rykkede ud og på baggrund af vidneforklaringer fandt politiet frem til en 59-årig mand fra lokalområdet. Han blev sigtet for blufærdighedskrænkelse.

 

NÆSTVED: Unge på Axeltorv

Efter en anmeldelse om, at der var nogle yngre, uroskabende personer til stede på Axeltorv, kørte en politipatrulje tirsdag eftermiddag til centrum af Næstved. På torvet traf de to betjente 11 personer i alderen 13-18 år, og de fik en adfærdsregulerende samtale og vejledning om, hvordan man opfører sig i det offentlige rum. De unge blev herefter bortvist fra stedet.

 

RØDBYHAVN: Totenschlæger og foldekniv

I forbindelse med indrejsekontrol tirsdag sidst på eftermiddagen standsede Toldstyrelsen en udenlandsk bil i Rødbyhavn. I bilen blev der fundet en totenschlæger og en foldekniv med et blad på 11 cm. Politiet blev tilkaldt, og føreren – en 44-årig udenlandsk mand – blev sigtet for overtrædelse af våbenloven og knivloven. Inden den 44-årige forlod Rødbyhavn, betalte han en bøde på 6.000 kr. for overtrædelse af våbenloven og knivloven.

 

SLAGELSE: forberedelse af joint

En af lokalpolitiets forebyggende patruljer mødte tirsdag aften to unge piger på Nytorv. Begge sad på en trappesten og var i færd med at rulle sig en joint. Den 14-årige pige havde en pose med 0,35 gram hash på sig, mens den 16-årige pige havde en pose med 1,12 gram hash liggende i tasken. Begge piger erkendte forholdene, og deres værger blev kontaktet. Den 16-årige pige blev sigtet for brud på lov om euforiserende stoffer, mens den 14-årige er under den kriminelle lavalder og derfor er de sociale myndigheder underrettet.  

 

 

INDBRUD

Politiet har ikke modtaget nogen anmeldelser om indbrud i privat beboelse i det seneste døgn

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Fjenneslev Ringstedvej Kl. 5.22 – 11.35 ATK 753 17 60 km/t 90 km/t 4 klip
Haslev Ringstedvej Kl. 19.08 – 23.59 ATK 268 26 80 km/t 130 km/t 2 klip
Holme-Olstrup Nr. Tvedevej Kl. 16.34 – 19.07 ATK – bestilt fartkontrol 95 1 80 km/t 92 km/t -
Nykøbing F. Stubbekøbingvej Kl. 13.35 – 17.00 ATK 354 3 50 km/t 63 km/t -
Næstved Maglebjerg Alle Kl. 13.47 – 15.47 ATK – bestilt fartkontrol 132 6 50 km/t 69 km/t 1 klip
Nørre-Alslev Blichersvej Kl. 10.40 – 11.10 ATK – bestilt fartkontrol 0 0 - - -
Slagelse Sdr. Ringgade Kl. 10.12 – 12.30 ATK 565 0 - - -
Sorø Vestmotorvejen Kl. 13.12 – 16.15 ATK 4504 20 130 km/t 156 km/t -
Søllested Højrebyvej Kl. 16.12 – 21.52 ATK 539 8 80 km/t 117 km/t 2 klip
Søllested Højrebyvej Kl. 15.38 – 22.08 ATK 651 24 80 km/t 139 km/t 2 klip og en betinget frakendelse
Vordingborg Kalvehavevej Kl. 8.21 – 11.21 ATK 530 5 50 km/t 79 km/t 1 klip
Vordingborg Færgegaardsvej Kl. 11.57 – 14.12 ATK 315 21 50 km/t 68 km/t -

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Præstø Vesterbro Kl. 12.19 – 14.00 Bestilt færdselskontrol: En enkelt bilist blev sigtet for ikke at have spændt sikkerhedsselen.
Vordingborg Algade Kl. 9.50 – 10.20 Bestilt færdselskontrol: Alle kørte pænt

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Maribo Sydmotorvejen Kl. 22.21 41-årig mand fra Eskilstrup Spirituskørsel
Næstved Kalbyrisvej Kl. 7.59 21-årig mand fra Slagelse Kørsel i påvirket tilstand
Skælskør Præstevangen Kl. 16.40 43-årig mand med ukendt adresse Kørsel i påvirket tilstand

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi