Maribo er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
GENERELT: Pas på telefonsvindlere
En mand fra Vestsjælland blev i sidste uge kontaktet af en fremmed, der påstod, at han ville hjælpe ham med at rense hans computer, som han mente var blevet angrebet af en hacker. Manden skulle blot lige installere et program og godkende nogle overførsler, som skulle være med til at provokere hackeren. Det viste sig at være en svindler, og undervejs i forvirringen lykkedes det svindleren at få trukket et større kontantbeløb ud af mandens konto.
Husk aldrig at give personlige oplysninger ud til fremmede. Tjek altid at den person, du kommunikerer med, faktisk er den, han siger, han er. Ring f.eks. tilbage til det firma, som personen hævder at komme fra, og tjek at det stemmer.
HELE KREDSEN: Tryg skolestart
Fredag morgen stod politiet igen klar ved en række af områdets skoler for at hjælpe med til at sikre, at de mange små, nye elever i trafikken kom godt i skole. Denne gang var der besøg på Rolloskolen i Faxe, Privatskolen og Stormarkskolen i Nakskov, Borgerskolen i Maribo, Korskilde Skole i Tappernøje, Boeslunde Skole, Ellebæk Skole og Lille Næstved Skole i Næstved, Bavneskolen i Dalby, Ruds-Vedby Skole og CELF i Nykøbing Falster. Generelt forløb trafikken godt. Ved Boeslunde Skole blev der dog oprettet en sag om manglende sikkerhedssele, ved Ellebækskolen havde en enkelt parkeret ulovligt og ved CELF i Nykøbing Falster blev der oprettet to knallertsager.
RØDBY: Skunk
I indrejsefeltet ved grænsen i Rødby standsede politiet fredag klokken 09.30 en bil, der ankom fra Tyskland. I bilen sad en 38-årig mand fra udlandet, der virkede påvirket af euforiserende stoffer, og det viste sig, at han havde 5 gram skunk på sig. Han blev derfor anholdt klokken 10.50 og sigtet for både narkotikakørsel og for at overtræde lov om euforiserende stoffer. Han blev løsladt igen klokken 12.30 efter at have betalt en bøde på 2.000 kroner.
NÆSTVED: To kom op at slås
Politiet fik fredag klokken 23.29 en anmeldelse om, at to mænd var blevet uvenner og var kommet op at slås på en gade i centrum af Næstved. Da politiet kom, blev de to mænd skilt ad, og begge blev anholdt, sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen. Herudover havde de to mænd ved slagsmålet fået ramt en bil, så der var kommet en bule, og de blev derfor også sigtet for hærværk. De var begge 26 år og fra Næstved. De blev taget med på stationen, hvor de blev afhørt, før de blev løsladt igen klokken henholdsvis 04.57 og 05.15. Herudover blev en 19-årig mand fra Næstved også anholdt og sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen, fordi han i forbindelse med politiets anholdelser undlod at holde afstand og valgte ikke at følge politiets anvisninger. Desuden viste det sig, at han havde 0,6 gram hash på sig, og han blev derfor også sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer. Han blev løsladt igen klokken 01.15.
NYKØBING FALSTER: Vold
Politiet blev lørdag klokken 02.40 kaldt ud til Evigheden ved Engboulevarden i Nykøbing Falster, hvor en mand havde givet en anden mand flere slag i ansigtet og på kroppen. En 18-årig mand fra Nykøbing Falster blev i den forbindelse anholdt klokken 03.06 og sigtet for vold. Han blev taget med på stationen, hvor han blev afhørt, før han blev løsladt igen klokken 04.36.
NAKSKOV: Hash i kælder
En patrulje bemærkede lørdag klokken 04.21 tre unge, der gik rundt ved en kælderopgang på Kløvervænget i Nakskov. Der lugtede kraftigt af hash, og en af de unge – en 22-årig mand fra Nakskov – viste sig at have 1,46 gram hash på sig. Han blev derfor sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer. Herudover blev en 19-årig mand fra Nakskov anholdt kortvarigt, indtil politiet havde fastslået hans identitet.
NAKSKOV: Slog rude i stykker
Politiet blev søndag klokken 14.40 kaldt ud til Nakskov Banegård, hvor en mand havde smadret en rude i ventesalen. Politiet fandt hurtigt frem til manden, der viste sig at være 25 år og fra Nordsjælland. Han blev sigtet for hærværk.
NYKØBING: To dræbt i færdselsuheld
En 37-årig mand og en 31-årig kvinde, begge fra Nykøbing, mistede lørdag morgen livet i et færdselsuheld, der skete klokken 8.02 på Gaabensevej nord for Nykøbing. I forbindelse med en overhaling stødte de to biler frontalt sammen, og deres liv stod ikke til at redde. Vejen var spærret frem til klokken 10.30, mens politiet og redningsberedskab arbejdede på stedet.
DALMOSE: 43-årig anholdt efter vold
Lørdag klokken 16.25 fik politiet en anmeldelse fra en adresse i Dalmose, hvor der havde været noget tumult. En 35-årig mand havde fået nogle slag i hovedet på grund af nogle uoverensstemmelser, og politiet fik først på aftenen kontakt til den formodede gerningsmand. Det var en 43-årig mand fra lokalområdet, som blev anholdt klokken 20.22 og sigtet for vold. Han blev taget med til afhøring på politistationen i Slagelse og løsladt igen klokken 22.38.
MARIBO: Tre sigtet for hærværk
Politiet blev lørdag klokken 19.04 kaldt til Skovvænget i Maribo, hvor skulle befinde sig nogle personer, der skød til måls efter et skilt. En politipatrulje rykkede ud til stedet, og her traf betjentene en 16-årig fyr fra Maribo, en 19-årig fra Holeby og en 19-årig fra Bandholm. Der var tydelige mærket i et skilt som efter hardball-kugler. Der lå også en gaspistol på stedet, og de blev alle tre sigtet for hærværk. Den ene 19-årige havde en foldekniv og sad og røg en joint, og den anden 19-årige havde også en kniv. De blev derfor også sigtet for overtrædelse af knivloven og lov om euforiserende stoffer.
NÆSTVED: Havde hash på sig
Efter en anmeldelse om mulig hashhandel rykkede politiet lørdag klokken 19.21 ud til et skur på Lyngstien i Næstved. Her var tre mænd i alderen 21-29, og en 22-årig mand fra Fensmark havde 0,5 gram hash på sig. Det ulovlig stof blev konfiskeret, og den 22-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
NYKØBING: Fik musikanlægget beslaglagt
Lørdag aften fik politiet flere anmeldelser om høj musik fra et hus i Nørregade i Nykøbing. En politipatrulje kørte til adressen, hvor musikken kortvarigt blev dæmpet, men kort efter var der igen høj musik. Derfor beslaglagde politiet i medfør af politiloven to højttalere, og den ansvarlige for festen – en 25-årig kvinde – blev vejledt om, at hun kunne hente dem igen mandag på politistationen. Den 25-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og hun kan nu vente en bøde på 1.000 for at have været til væsentlig ulempe og spillet høj musik, selv om politiet havde forbudt det.
VORDINGBORG: Nikkede en skalle og truede med luftgevær
Efter en anmeldelse om, at der var en mand med et gevær på en adresse lidt uden for Vordingborg, rykkede politiet ud til stedet med flere patruljer. Det viste sig at være en 48-årig mand, der på grund af en strid om en parkering havde nikket en 36-årig mand en skalle og derefter hentede den 48-årige et luftgevær, som han truede med. Den 48-årige blev anholdt klokken 1.58 og sigtet for vold og trusler på livet. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 4.36.
RØDBY: 32-årig sigtet for tasketyveri
Et sted mellem klokken 16.30 lørdag og klokken 4.00 var en listetyv på spil på en adresse på Jernbanegade i Rødby. Tyven havde sneget sig ind og havde stjålet en rygsæk med bl.a. computer, penge, hævekort og en jakke. Senere viste det sig, at vidner havde set en mistænkelig person på stedet, og søndag eftermiddag fandt politiet frem til en mulig gerningsmand, der er 32 år og fra Strøby. Han blev sigtet for tyveri.
NÆSTVED: Kvinde nægtede at tage mundbind på i toget
En 48-årig kvinde var søndag formiddag på vej i toget mod Næstved, men hun havde ikke iført sig mundbind. Hun fik at vide af togpersonalet, at hun skulle tage det på eller stå af toget i Lundby. Men kvinden nægtede begge dele. Derfor ventede politiet på hende på Næstved station, hvor den 48-årige blev pillet ud af toget og udstyret med en sigtelse efter sundhedsloven. Hun blev desuden sigtet efter retsplejeloven for ikke at ville fortælle, hvem hun var.
NÆSTVED: 17-årig sigtet for at sælge hash
Politiet tjekkede søndag klokken 16.45 en 17-årig fyr på Sneppevej i Næstved. Det viste sig, at den 17-årige havde fire små poser med i alt 3,1 gram kokain og fem poser med seks gram hash. På hans bopæl blev der også fundet en enhåndsbetjent foldekniv og en totenschlæger. Den 17-årige blev anholdt klokken 17.31 og sigtet for salg af stoffer og for overtrædelse af knivloven. Han blev afhørt på politistationen i Næstved, og de sociale myndigheder er underrettet om sagen.
INDBRUD
Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By |
Vej |
Type |
Tidsrum |
Udbytte |
Faxe |
Månevænget |
Hus |
Lørdag kl. 18.40 – søndag kl. 2.10 |
Smykker og ure |
Faxe Ladeplads |
Brombærvej |
Hus |
Søndag kl. 3.25 |
Intet |
Nykøbing F. |
Østre Alle |
Hus |
Lørdag kl. 12 – 17.25 |
Computerudstyr, højtaler, jakke, e-cigaretter og pas |
Næstved |
Frihedsvej |
Hus |
Lørdag kl. 15 – søndag kl. 9.30 |
Smykker og en pengekasse |
Næstved |
Fodbygårdsvej |
Hus |
Lørdag kl. 16 – 17.40 |
Vides endnu ikke |
Slagelse |
Nyvej |
Hus |
Fredag kl. 19.45 - 21.40 |
Vides endnu ikke |
Slagelse |
Gimlingevej |
Hus |
Mandag kl. 5.36 |
Vides endnu ikke |
Tappernøje |
Sneserevej |
Hus |
Søndag kl. 6.30 – 16.00 |
Vides endnu ikke |
Vordingborg |
Københavnsvej |
Hus |
17/8 – 24/8 |
Vides endnu ikke |
FÆRDSELSKONTROLLER
I weekenden har politiet haft en enkelt færdselskontrol:
By |
Vej |
Tidspunkt |
|
Næstved |
Flere steder |
Fredag kl. 9 - 11 |
En blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon mens han kørte bil, og en blev sigtet for at kre på knallert på en cykelsti i venstre side. |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:
By |
Vej |
Tid |
Type |
Kontrollerede |
Fartbilister |
Tilladt |
Hurtigste |
Klip |
Korsør |
Storebæltsbroerne |
Lørdag kl. 7.12 – 13.15 |
ATK |
7838 |
252 |
110 km/t |
181 km/t |
3 klip og en betinget frakendelse |
Korsør |
Storebæltsbroerne |
Søndag kl. 6.45 – 12.45 |
ATK |
5359 |
207 |
110 km/t |
156 km/t |
4 klip |
Næstved |
Vordingborgvej |
Lørdag kl. 20.10 – søndag kl. 01.01 |
ATK |
533 |
12 |
60 km/t |
85 km/t |
1 klip |
Slagelse |
Vestre Ringgade |
Fredag kl. 7.25 – 10.43 |
ATK - skolevej |
873 |
8 |
50 km/t |
63 km/t |
0 |
Slagelse |
Sdr. Ringgade |
Fredag kl. 11.10 – 14.12 |
ATK |
1183 |
6 |
60 km/t |
107 km/t |
1 klip og en betinget frakendelse |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By |
Vej |
Tidspunkt |
Person |
Sigtet for |
Faxe |
Kirketorvet |
Fredag kl. 22.50 |
26-årig mand fra Faxe |
Spirituskørsel |
Næstved |
Grønvej |
Lørdag kl. 20.18 |
54-årig mand fra Næstved |
Spirituskørsel |
Næstved |
Manøvej |
Søndag kl. 4.20 |
38-årig mand fra Næstved |
Spirituskørsel |
Næstved |
Rolighedsvej |
Fredag kl. 1.33 |
25-årig mand fra Næstved |
Kørsel i påvirket tilstand (hash) |
Rødby |
Færgestationsvej |
Fredag kl. 10.40 |
38-årig mand fra Holland |
Kørsel i påvirket tilstand (hash) |
Rønnede |
Butikstorvet |
Lørdag kl. 4.54 |
30-årig mand fra Tappernøje |
Spirituskørsel |
Slagelse |
Smedegade |
Lørdag kl. 4.26 |
40-årig mand fra Slagelse |
Spirituskørsel |