Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Nyt fra Maribo - onsdag den 9. september

dato

Maribo er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

FUGLEBJERG OG NYKØBING FALSTER: Tricktyverier i butikker

Tirsdag formiddag klokken cirka 11.45 kom to mænd ind af døren hos en massør på Torvet i Fulgebjerg. De afbrød en behandling og bad om at få en massage, men forlod kort efter butikken igen. Undervejs havde de held med at fjerne en mobiltelefon fra et skrivebord. Den ene mand var cirka 25 år, 180 centimeter høj, spinkel af kropsbygning, østeuropæisk af udseende og med kort, sort hår. Han var iført en kasket, mørk hættetrøje og blå bukser. Den anden mand var også cirka 25 år, 175 centimeter høj, østeuropæisk af udseende, almindelig af kropsbygning og med mellemlangt, sort hår. Han var iført en lys t-shirt og sorte joggingbukser. De talte begge et fremmedsprog.

 

Lidt senere var den gal igen. Klokken cirka 14.01 kom en udenlandsk mand ind i en salon på Vestensborg Alle i Nykøbing Falster. Han stillede forskellige spørgsmål og fik skabt forvirring i salonen, så det også her lykkedes at slippe afsted med en mobiltelefon.

 

Politiet opfordrer til, at man er særdeles opmærksom, hvis der kommer kunder ind i en butik, der umotiveret går om i baglokalet, stiller usammenhængende spørgsmål, taler højt på et fremmedsprog, famler med et kort eller avis, eller på anden vis forsøger at skabe forvirring.

 

VORDINGBORG: Brandstiftelse

Politiet fik tirsdag klokken 17.56 en anmeldelse om, at der lugtede kraftigt af røg ved en ejendom i Vordingborg. Politi og brandvæsen blev tilkaldt, og det viste sig, at en 49-årig mand havde sat ild på nogle aviser og reklamer indendørs. Han blev anholdt klokken 18.11 og sigtet for brandstiftelse. Han vil blive fremstillet i grundlovsforhør onsdag.


SØLLESTED: Politihund fandt aggressiv billist

Tirsdag klokken 20.37 kom en bil kørende på Højrebyvej ved Søllested, da en anden bil ramte bilen bagfra. Chaufføren i den bagfrakommende bil hidsede sig voldsomt op og opførte sig aggressivt over for de personer, der sad i den bil, han lige havde påkørt. Han forlod kort efter stedet og forsvandt, men en dygtig politihund ved navn Bobby fik færten af hans spor og fandt frem til manden 3-4 kilometer væk. Han blev anholdt klokken 23.13 og taget med på stationen, hvor han blev afhørt, før han blev løsladt igen klokken 00.38. Det var en 55-årig mand fra Faxe Ladeplads.

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Stege Ulvshalevej Villa Fredag klokken 14.00-onsdag klokken 07.30 Ikke opgjort endnu

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt
Vordingborg Sydmotorvejen, afkørsel Stensved Tirsdag klokken 13.30-14.35 87 køretøjer kontrolleret: En sigtet for at køre 161 km/t, hvor grænsen er 130 km/t. Det gav en betinget frakendelse. En sigtet for brug af håndholdt mobiltelefon.

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Haslev Vordingborgvej Tirsdag klokken 08.47-11.47 ATK 255 28 50 75 Tre klip
Korsør Skovvej Tirsdag klokken 20.05-22.07 ATK 138 20 50 92 Fem klip, en betinget frakendelse
Maribo Nakskov Landevej Tirsdag klokken 17.00-19.40 Bestilt ATK 150 19 80 117 Tre klip
Nakskov Stormarks Alle Tirsdag klokken 13.59-15.15 Bestilt ATK 33 1 50 61 Ingen klip
Nykøbing Falster Nykøbingvej Tirsdag klokken 05.52-08.45 ATK 269 2 50 62 Ingen klip
Rønnede Faxevej Tirsdag klokken 12.22-13.40 ATK 408 35 60 82 Et klip
Skælskør Sorø Landevej Tirsdag klokken 07.19-09.30 ATK 212 3 50 61 Ingen klip
Stubbekøbing Nykøbingvej Tirsdag klokken 09.16-12.00 ATK 196 3 50 60 Ingen klip

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Dianalund Skellebjergvej Tirsdag klokken 00.01 24-årig mand fra Sorø Narkotikakørsel og spirituskørsel
Næstved Kanalvej Tirsdag klokken 18.41 53-årig mand fra Næstved Spirituskørsel
Næstved Ved Åsen Tirsdag klokken 18.12 28-årig mand uden fast bopæl Narkotikakørsel
Slagelse Klingeberg Tirsdag klokken 18.20 47-årig kvinde fra Slagelse Spirituskørsel
Sorø Alleen Tirsdag klokken 16.20 64-årig kvinde fra Allerød Spirituskørsel
Stege Klintevej Tirsdag klokken 17.25 37-årig mand fra Stege Spirituskørsel

 

 

 

 

 

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi