Maribo er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
NYKØBING F.: Salg af narko
På baggrund af et tip ransagede politiet fredag formiddag en lejlighed på Jernbanegade i Nykøbing F. Her fandt betjenten godt 86 gram amfetamin og en del ting, der kunne tyde på, at der blev solgt narko fra stedet. En 49-årig mand fra byen blev anholdt og sigtet for salg af narko. Han fik en straksdom på fem måneders fængsel.
STENLILLE: Butikstyveri blev til røveri
Fredag klokken 14.34 opdagede en ansat i et supermarked på hovedgaden i Stenlille, at to unge mænd havde stjålet to flasker vin fra forretningen. Den ansatte råbte efter dem, og den ene stoppede op og blev på stedet, mens den anden løb væk. Medarbejderen fra supermarkedet løb efter butikstyven, som på et tidspunkt stoppede op, vendte sig om og truede medarbejderen med den flaske, han havde stjålet. Den butiksansatte stoppede derfor forfølgelsen. Kort efter kom politiet til stedet, og den unge mand, der var stoppet op og blevet på stedet (en 15-årig dreng) blev sigtet for butikstyveri. Fordi den anden unge mand truede med flasken, har politiet registreret dette forhold som et røveri. Gerningsmanden beskrives som dansk af udseende, 15-17 år, 160-170 cm høj, spinkel, lys i huden, iført mørk dunjakke, mørke joggingbukser med hvide striber, mørke sko samt sort kastet med hvid tekst "BLS". Politiet hører gerne fra vidner på telefon 114. VC: 1900-75563-00212-21
LUNDBY: Stjal palmer og jord
En ansat i et supermarked på Bankevejen i Lundby lagde fredag klokken 18.17 mærke til at en dame læssede flere palmer og plantejord ind i sin bil og køre væk uden at betale. Heldigvis havde den ansatte nået at se bilens registreringsnummer, og derfor kunne politiet kort efter konfrontere en 32-årig kvinde med forholdet. Hun blevet sigtet for tyveri, og valgte at levere to af palmerne tilbage og betalte for resten.
VORDINGBORG: Cyklede rundt og solgte narko
Fredag aften klokken 20.57 havde politiet fået et tip om, at en mand kørte rundt på cykel og solgte hash på Algade i Vordingborg. En patrulje var lige i nærheden, og der gik ikke længe før de fik øje på en mand, der svarede til signalementet. Da betjenten råbte ham an, forsøgte han at stikke af, men han blev anholdt kort efter. Det drejer sig om en 28-årig mand fra København. Han havde flere ting på sig, der kunne indikere, at han solgte narko, og derfor blev han anholdt og sigtet for salg af narko.
SKÆLSKØR: Fik besked på at dæmpe sig
Politiet fik fredag aften klokken 22.53 en anmeldelse om, at der var en del personer på Algade i Skælskør, som råbte og larmede til gene for beboerne i området. En politipatrulje kørte kort efter forbi og gav den højrøstede gruppe besked på at dæmpe sig og finde et andet sted, hvor de ikke generede andre.
SLAGELSE: Fik bilen beslaglagt
Politiet standsede lørdag klokken 1.00 en 27-årig mand fra Slagelse, der kom kørende ad Sdr. Ringgade. Det viste sig, at den 27-årige ikke havde noget kørekort, men til gengæld flere gange tidligere var blev standset og sigtet for kørsel uden førerret. Det blev han også denne gang, og på grund af de tidligere sager blev hans bil beslaglagt på stedet.
SLAGELSE: Røveri på Vestmotorvejen
En 30-årig mand er sigtet for røveri efter han lørdag klokken 16 blev så vred på føreren af en bil, der kørte bag ham på tilkørselsrampen til motorvejen ved Slagelse at han standsede bilen, steg ud og åbnede bildøren bagved. Her tog han bilnøglen selvom føreren protesterede. Sagen er derfor registreret som røveri hos politiet.
NÆSTVED: Fødselsdagsfest endte i machete-vold
Et drikkelag udviklede sig meget voldsomt på Kildemarksvej i Næstved lørdag klokken 17.30. En 40-årig mand havde fødselsdag, men han kom sådan op at skændes med én af gæsterne – en mand, der også er 40 år gammel - at han sigtes for kvalificeret vold, efter han huggede gæsten i armen med en machete, så manden fik et stort sår. Da politiet ankom var ofret blevet så vred at han angreb politiet og måtte nu også anholdes og fragtes på sygehuset i håndjern, så han kunne blive opereret. Undervejs slog og sparkede, spyttede og truede manden både politiet og ambulancepersonalet – så han har fået en stribe sigtelser for vold og trusler mod tjenestemænd.
RØDBYHAVN: 85% i overvægt
Søndag klokken 9.25 kom en varebil i land fra færgen i Rødbyhavn. Der var to personer i bilen ud over føreren, en 33-årig mand fra Dalmose. Varebilen så ud til at være rigtig godt lastet, og derfor blev den taget med til en kontrolvejning. Varebilens højst tilladte totalvægt var 3.500 kg, men vægten viste, at den vejede ikke mindre end 6.500 kg. Det svarer til et overlæs på 85%, og den 33-årige blev sigtet for overtrædelsen. Han blev vejledt om at læsse varer af, så bilen kom ned på den tilladte, forsvarlige vægt, inden han kørte videre.
STENLILLE: Tankvogn lækkede salpetersyre
Politiet fik søndag klokken 15.32 en anmeldelse om, at en tankvogn lækkede noget kemisk, der fik asfalten til at boble op, på Stationsvej i Stenlille. Det viste sig, at der var salpetersyre i tanken, og beredskabsstyrelsen blev derfor tilkaldt. Beboerne i området blev varslet om situationen, men det blev ikke nødvendigt at foretage en evakuering. Beredskabsstyrelsen fortyndede syren med store mængder vand, og først på aftenen blev indsatsen afsluttet. Ingen kom noget til.
DALBY: Mand udsat for vold
Politiet er mandag morgen og formiddag i gang med undersøgelser på en adresse i Dalby. Det sker efter en anmeldelse om, at en mand klokken 3.29 var blevet udsat for vold. Politiet har afspærret gerningsstedet, hvor der nu skal foretages en række tekniske undersøgelser, og den forurettede skal afhøres om røveriet.
Lokalpolitiet er til stede i lokalområdet med den mobile politistation i løbet af mandagen.
Politiet har ikke yderligere oplysninger til sagen i øjeblikket.
INDBRUD
Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Boeslunde | Korsør Landevej | Landejendom | Fredag klokken 14.00 – lørdag klokken 12.00 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
Baarse | Aagesvej | Hus | Søndag klokken 2.00 | Smykker, kontanter og en bærbar pc |
Fodby | Fodbygade | Hus | Fredag klokken 13.00 – lørdag klokken 20.00 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
Haslev | Carl J. Ulrich Vænge | Hus | I ugen op til lørdag klokken 14.30 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
Karrebæk | Kirkebakken | Hus | Fredag klokken 8.30-14.45 | Bærbar pc af mærket Lenovo |
Maribo | Refshalevej | Hus | Torsdag klokken 16.30 – fredag klokken 9.00 | En PH-lampe |
Rønnede | Nymarksvej, Kongsted | Hus | Lørdag kokken 20.00 – søndag klokken 7.00 | Komtanter |
Sandved | Parkvej | Hus | I ugen op til lørdag klokken 10.00 | Smykker |
Slagelse | Bakkehusvej, Flakkebjerg | Hus | Fredag klokken 11.00 – søndag klokken 17.00 | Spiritus |
Tappernøje | Sneserevej | Hus | Fredag klokken 20.00 – søndag klokken 10.15 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
Vordingborg | Fiskebækgårdsvej | Hus | Torsdag klokken 20.30 – fredag klokken 10.15 | Høretelefoner og en pung med personlige papirer |
Vordingborg | Vægtervænget | Hus | Onsdag klokken 5.00 – lørdag klokken 13.15 | To uindregistrerede motocrossmaskiner af mærket Kawasaki |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Korsør | Skovvej | Fredag klokken 15.45-17.44 | ATK | 481 | 13 | 50 km/t | 68 km/t | - |
Langebæk | Gl. Vordingborgvej | Lørdag klokken 8.58-10.55 | ATK | 310 | 13 | 50 km/t | 72 km/t | Et klip |
Lundby | Præstø Landevej | Søndag klokken 12.42-13.45 | ATK | 400 | 3 | 40 km/t | 84 km/t | - |
Mern | Jungshovedvej | Lørdag klokken 11.37-13.30 | ATK | 60 | 3 | 80 km/t | 105 km/t | - |
Nakskov | Tårsvej | Fredag klokken 14.14-16.30 | ATK | 283 | 8 | 50 km/t | 67 km/t | - |
Nakskov | Tårsvej ved Tinghusvej | Fredag klokken 14.14-16.30 | ATK – bestilt færdselskontrol | 283 | 8 | 50 km/t | 67 km/t | - |
Næstved | Karrebækvej | Fredag klokken 19.06-20.10 | ATK – bestilt færdselskontrol | 156 | 11 | 50 km/t | 79 km/t | To klip |
Næstved | Præstø Landevej, Næstelsø | Søndag klokken 9.32-10.38 | ATK | 450 | 5 | 80 km/t | 108 km/t | - |
Næstved | Østre Ringvej | Søndag klokken 11.13-12.15 | ATK | 230 | - | - | - | - |
Rødby | Kramnitsevej, Kramnitse | Fredag klokken 11.45-13.15 | ATK – bestilt færdselskontrol | 36 | 9 | 40 km/t | 65 km/t | Fem klip |
Sorø | Vestmotorvejen | Fredag klokken 5.25-11.31 | ATK | 7214 | 34 | 130 km/t | 172 km/t | To betingede frakendelser |
FÆRDSELSKONTROLLER
I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Dianalund | Holbergsvej | Fredag klokken 21.25-22.30 | Fire blev målt til at køre for hurtigt i en 50 km/t-zone. De står alle til et klip, og den højeste hastighed blev mål til 77 km/t |
Haslev | - | Lørdag klokken 17.00-21.00 | 30 køretøjer blev standset og kontrolleret, og en enkelt blev sigtet for at køre for hurtigt efter forholdene. |
Idestrup | Møllevej | Fredag klokken 13.00-13.31 | Ingen sager |
Næstved | Jernbanegade | Fredag klokken 20.00-21.30 | En blev sigtet for spiritus- og narkokørsel og kørsel uden førerret |
Præstø | - | Fredag klokken 8.15-8.45 | En blev sigtet for spirituskørsel og for kørsel uden førerret |
Præstø | Rosagervej | Fredag klokken 12.05-13.07 | To blev sigtet for at køre hurtigere end de 50 km/t, der er tilladt på stedet. Den ene står til et klip, mens den anden får en betinget frakendelse af kørekortet. Den hurtigste blev målt til at køre 94 km/t |
Præstø | - | Fredag klokken 13.30-16.30 | En blev sigtet for narkokørsel |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Dalmose | Marbæksvej, Høve | Søndag klokken 22.29 | 46-årig mand fra Dalmose | Spirituskørsel efter færdselsuheld |
Faxe | Bagerstræde | Søndag klokken 0.05 | 17-årig mand fra Skælskør | Spirituskørsel på knallert |
Faxe | Mørkhusvej | Søndag klokken 17.48 | 26-årig mand fra Brøndby | Narkokørsel og kørsel uden førerret. Der blev fundet en låsbar foldekniv i bilen, og derfor blev den 26-årige også sigtet for overtrædelse af knivloven. Bilejeren havde ikke givet tilladelse til, at den 26-årige kørte bilen, så han blev også sigtet for brugstyveri |
Lundby | Teglværksvej | Fredag klokken 17.40 | 22-årig mand fra Lundby | Narkokørsel |
Marielyst | Marielyst Strandvej | Fredag klokken 23.35 | 19-årig kvinde fra Nørre Alslev | Spirituskørsel |
Næstved | Jernbanegade | Spirituskørsel | 24-årig mand uden fast bopæl | Spiritus- og narkokørsel og kørsel uden førerretq |
Præstø | Mønvej, Skibinge | Fredag klokken 14.50 | 34-årig mand fra Vordingborg | Narkokørsel |
Præstø | Ny Esbjergvej | Fredag klokken 8.40 | 46-årig mand fra Præstø | Spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden |
Ruds-Vedby | Sorøvej | Lørdag klokken 1.10 | 20-årig mand fra Lundby | Narkokørsel |
Rødbyhavn | Indrejsefejltet | Lørdag klokken 11.25 | 35-årig mand fra Ballerup | Narkokørsel |
Slagelse | Bjergbygade | Lørdag klokken 23.42 | 79-årig mand fra Slagelse | Spirituskørsel og kørsel uden førerret |
Slagelse | Grønningen | Fredag klokken 16.47 | 47-årig mand fra Skælskør | Spirituskørsel og kørsel uden førerret |
Sorø | Nordmarksvej | Fredag klokken 22.35 | 20-årig mand fra Dianalund | Spirituskørsel |
Sorø | Sorøvej | Lørdag klokken 6.30 | 31-årig mand fra Jystrup | Spirituskørsel |
Søllested | Troelsebyvej | Fredag klokken 13.27 | 64-årig mand fra Søllested | Spirituskørsel |