Politiet modtog torsdag klokken 21.44 en anmeldelse om uro på banegården i Maribo. Uroen skyldtes en kontrovers over en rejsekortautomat.
En 72-årig mand uden fast bopæl skubbede til en 15-årig dreng fra Maribo, hvilket resulterede i, at drengen mistede balancen og var lige ved at falde ud på skinnerne. Heldigvis kom den 15-årige ikke noget til.
Den 72-årige mand blev efterfølgende sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.